Porrer, løg og broccoli varmes igennem i en wok eller i en tykbundet gryde.
Når de er let gyldne, tages de af varmen og lægges i tærteformen.
Bland æg, ost og fromage frais med salt og peber.
Hæld massen over fyldet i tærteformen og læg de halve tomater ned i fyldet med skærefladen opad.
Bages i ovnen ved 190° i ca. 30 min. til tærten er gylden. Laves det i små forme er det let at tage med som et mellemmåltid – her skal de have 15-20 min.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2017/03/færdig-minitærte.jpg32642448Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2017-03-28 11:37:512017-03-29 09:05:37Små tomattærter med broccoli og grønt
Broccolien er en af de sundeste grøntsager vi kan spise. Den hører til korsblomst plantefamilien sammen med blomkål, hvidkål, rødkål, grønkål og rosenkål, som alle er yderst sunde, men broccolien er altså den sundeste af de sunde. Desværre er den trælignende grøntsag ikke altid lige populær hos hverken børn eller voksne.
For meget få kalorier får man dog en masse vigtige næringsstoffer, så måske det er værd at kigge lidt nærmere på, hvordan du kan få broccolien indført i din kost.
Broccoli indeholder vigtige vitaminer, mineraler, kostfibre og antioxidanter, bl.a. C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, Folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium, men den indeholder også nogle bioaktive plantestoffer, kaldet glucosinolater, som hjælper leveren med at afgifte og neutralisere skadelige, sygdomsfremkaldende og giftige stoffer.
Vi bliver hele tiden udsat for mange fremmede og sundhedsskadelige stoffer, og en af leverens vigtigste opgaver er, at neutralisere disse stoffer. Alt efter hvor store mængder skadelige stoffer vi udsættes for, samt vores genetiske anlæg for at afgifte, formår vores lever at neutralisere og udskille de uønskede stoffer. Hvis vi ikke spiser tilstrækkeligt med kostfibre fra grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, vil vores krop ikke være i stand til at komme af med affaldsstofferne via vores afføring og urin, og vi vil komme i en tilstand af dårlig afgiftning (lidt ligesom at have tømmermænd) Denne ophobning af giftstoffer i kroppen vil med tiden blive lagret i vores fedtvæv, lunger, led, hud og hjernen og medvirke til, at vores sundhed forringes.
DIM er en forkortelse af diindolylmethan og dannes, når kroppen nedbryder indole-3-carbinol, som findes i broccoli. DIM reducerer mængden af de kræftfremkaldende 16-hydroxy østrogener, som bl.a. er ansvarlig for overvægt, brystkræft og livmoderkræft, med op til 50%. Samtidig øger det mængden af de gunstige østrogener 2-hydroxy østradiol og 2-hydroxy østron med op til 75%.
Befolkningsstudier viser, at mennesker, der indtager 100-200 g. broccoli pr. dag har en nedsat risiko for at få cancer med 20-50% – alt efter cancerform.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2017/03/Broccoli.jpg466700Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2017-03-20 20:51:482017-03-21 08:40:41Boost din sundhed med broccoli
Denne opskrift smager fantastisk og meget bedre end det lyder. Faktisk spiser min ældste søn flittigt af retten, selv om broccoli ikke ligefrem er hans yndlingsspise. Pga. Hytteosten er retten rimelig proteinrig, så du kan både benytte det som tilbehør til kød/fisk/fjerkræ men også alene som et mellemmåltid.
Jeg er opdraget til, at aftaler er noget man overholder. Derfor laver jeg aftaler med mig selv ved at skrive mine planlagte træningspas i min kalender.
Snyd hjernen til at tro, at den ELSKER at træne
Hver gang du tænker en positiv eller en negativ tanke, dannes et mønster i hjernen. Jo flere positive tanker du tænker, jo lettere er det at blive i det positive. Din hjerne er indrettet til at spare energi når den kan, og derfor følger den de tankemønstre, som er bedst indarbejdet.
Da jeg for mange år siden deltog i fitness konkurrencer, havde jeg et benprogram, som indebar en hulens masse reps og det skulle laves hver 2. Dag. Det var SÅ kedeligt, og jeg hadede det. En dag besluttede jeg, at jeg ville tricke min hjerne til at syntes om træningen. Jeg fortalte mig selv flere gange om dagen, hvor meget jeg elskede træningen, og hvor meget jeg glædede mig til at skulle lave de hundredevis af gentagelser. – det hjalp. I dag elsker jeg min ben træning.
Det er et ret simpelt værktøj, men det virker – du kan træne din nervebaner i hjernen til at tænke positivt, ved at gentage de nye tankemønstre så ofte som muligt.
Fremhæv alle fordelene
Jeg elsker at træne og være fysisk aktiv, men jeg har naturligvis også dage,
hvor jeg bare ikke orker at tage løbeskoene på. Faktisk tog det mig næsten et år at komme til at elske at løbe, men jeg nyder nu mine løbeture 3 gange om ugen.
Når jeg løber og syntes, at det bliver lidt hårdt, fastholder jeg min motivation ved at tænke på alle de fordele der er ved at jeg løber, puster, presser mig selv, og føler at jeg er tæt på at dø ;-)
min kondi bliver bedre
mit humør bliver bedre
min forbrænding boostes
mine knogler styrkes
osv
Just do it
De dage, hvor mine dårlige undskyldninger fylder mere end min motivation, benytter jeg mig af Nikes geniale slogan: ”Just do it” Selv om jeg ikke gider, så gør jeg det alligevel. Det er ret simpelt, jeg lægger hjernen og de dårlige undskyldninger på hylden, og gør det, selv om jeg ikke gider.
Brug en makker
Min kæreste er min træningsmakker. Det gør, at jeg glæder mig til at vi skal være sammen om træningen.
En træningsmakker hjælper de fleste med både opbakning og motivation.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2017/03/justdoit.png290174Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2017-03-07 12:59:182017-03-15 07:09:27Mine 5 bedste råd til at fastholde din træning
Forleden mæglede jeg i en konflikt mellem to skønne piger på vores Lifechallenge hold (et træningsforløb for børn og unge) konflikten bestod i, at der var kommet en tredje pige på holdet, og en af de to piger følte sig valgt fra, svigtet og ikke god nok. Den ene pige var altså ked af det og jaloux, og den anden pige var vred og skuffet, for som hun sagde; ”når du er jaloux betyder det jo, at jeg ikke må snakke med andre” og ”Det er altså forkert at være jaloux”
Vi tog en snak om følelsen af jalousi, for følelsen er langt fra forkert, den er helt naturlig. Ja faktisk er den lige så naturlig som at føle vrede, glæde og være ked af det. Midt i snakken slog det mig, hvor hurtigt vi får lavet en skygge på det at være jaloux. I stedet for at arbejde med følelsen af ikke at være god nok og frygten for at miste, som jo er helt reelle følelser, som vi nok alle kender, bliver jalousien til noget, som er skamfuldt og forbudt, og som derved let vokser til et kæmpe monster. Jo mere vi forsøger at holde det nede, jo mere vokser det indeni.
Det interessante ved følelsen af jalousi er nærmere, hvordan vi tackler den, om vi lader den styre vores liv, blive en pine for vores dybeste relationer og vores nærmeste, eller lader den være en lille del af den vi er, og minde os om, hvor sårbare vi er .
Jeg selv har aldrig været særlig jaloux, jeg har faktisk valgt, IKKE at være det, og det kan også være en udfordring, for naturligvis har jeg følt jalousi – men i stedet for at gå ind i følelsen, har jeg i mange år bare valgt at give jalousien fingeren, og er rykket videre til noget som var sjovere og mere behageligt. Til gengæld har jeg næsten altid haft jaloux kærester, så jeg kender følelsen i sin grimmeste form, da jeg er blevet gjort både forkert, blevet råbt af, og har kæmpet mange kampe for at få lov at være mig, uden at blive mistænkeliggjort. Jeg har HADET følelsen og det som følelsen kan få folk til.
Jeg har valgt at ”stjæle” et udtryk, som en af mine gode venner sagde en dag, hvor jeg spurgte ham, om han var jaloux anlagt. Hans svar var:
”Jeg er liberal i hele mit livssyn, jeg tror på det frie valg, og derfor er jeg ikke jaloux”
For mig giver dette udsagn mening i mit ”voksne og selvstændige liv” ;-)
I stedet for at give jalousien fingeren, har jeg valgt at byde følelsen velkommen, hvis den en sjælden gang dukker op. Følelsen bekræfter mig i, at jeg er glad for min nye kæreste og ikke ønsker at miste ham, den gør, at jeg føler jeg lever, og at jeg er skarp i mit forhold til min kæreste og mine øvrige nære relationer. Jeg føler, at jeg har et sundt forhold til min jalousi, så jeg hverken flygter fra den eller giver den næring til at gro. Den får lov til at være lige der, hvor den minder mig om, hvor meget jeg elsker og hvad jeg har at miste, og den motiverer mig til at være den bedste udgave af mig selv.
Jeg har dog valgt den tilgang til livet, at hvis jeg hver dag gør mit ypperste for at være den bedste udgave af mig selv, er der ikke andet jeg kan gøre. Hvis forhold og relationer går i stykker, er det fordi, at det ikke skal være. Det betyder ikke, at jeg ikke er godt nok, men bare, at tiden er kommet til at skilles. Ja, det kan gøre ondt, men der er ikke plads til, at alle relationer varer for evigt. Hvis vi skal udvikle os som mennesker er det nødvendigt, at nogle af vores relationer stopper og andre kommer til.
Jalousien kommer til udtryk, når vi er bange for at miste, når vi fornemmer, at vores nærmeste vakler imellem os og noget andet. Jeg tror på, at de fleste mennesker af og til stopper op og tænker over, om de er det rette sted. Det rette sted i deres kærlighedsforhold, venskaber, deres arbejdsliv osv. For mig er det sundt og naturlig at stoppe op, også når det er mine nærmeste relationer, som gør det. Det giver os en chance for at vælge til igen, så livet og hverdagen ikke bliver til ”leverpostej”
Så tænk nu, hvis vi kan tage en snak med vores børn (og de to teenage piger) og lære dem, at det er ok at sige :
”Når du gør det der, bliver jeg helt vildt usikker på mig selv, og bliver bange for at miste dig”
En klage fra en kunde, som ønskede hjælp til at opnå et bestemt vægttab. Kvinden var utilfreds med, at hun hverken fik nok ros når hun havde tabt sig, eller skæld ud, de uger, hvor vægten enten stod stille, eller hvor hun havde taget på, fordi hun enten ikke havde fået trænet, eller ikke havde fulgt sin kostplan.
Normalt gør jeg et stort nummer ud af at fortælle mine klienter, at jeg hverken skælder ud eller udleverer en lille bog, hvor de kan sætte et fint klistermærke i, hver gang de har tabt et kg, men jeg må altså ikke have forklaret mig grundigt nok denne gang.
Og hvorfor giver jeg så hverken skæld ud eller klistermærker?
– Fordi jeg ikke gider
– Fordi det ikke giver mening
– Fordi det ikke virker
Der er nemlig ingen som skal tabe sig for min skyld. De skal ikke tabe sig, fordi de frygter skæld ud, vrede eller skuffelse fra min side, de skal tabe sig, fordi det er vigtigt for dem selv.
Måske kender du det fra dig selv?
Det der med, at det er meget lettere at træne og spise sundt, hvis du skal stå til ansvar overfor andre end dig selv?
Måske er det derfor at du ikke lykkes med dit vægttab eller din sunde livsstil, måske er det derfor, at du gang på gang falder i og tænker ”så kan det hele også være lige meget”?
Måske er det derfor, at du taber dig, men har svært ved at fastholde de sunde vaner, og ender med at tage det hele på igen?
Det er super fint at have en motiverende træner, det er super fint at få hjælp, input, feedback og et kærligt skub, men hvis du er afhængig af, at et andet menneske roser dig eller skælder dig ud, får du svært ved at fastholde de sunde vaner. Faktisk får du generelt svært ved at få dine behov opfyldt, hvis det er afhængigt af, at et andet menneske skal rose, skælde ud eller på anden vis opfylde dit behov.
Det aller vigtigste for at du skal lykkes er, at du finder ud af, hvorfor det er vigtigt for dig at være sund.
Hvorfor skal du tabe dig, holde dig i form og spise sundt?
Måske er det på tide, at du tager ansvaret på dig og gør det for din egen skyld?
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/08/self-care.jpg10621062Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2017-01-16 23:01:362017-03-07 08:47:15Skal du have klistermærker eller skæld ud for at opnå dit ønskede vægttab?
Jeg var engang så vred på min tidligere mand, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Faktisk var jeg både vred, såret, skuffet og ked af det. Jeg kunne ikke være i min egen krop af bare vrede, og jeg følte, at jeg måtte lave et statement, sådan et ”Man fucker ikke med mig” statement.
…..så jeg købte en kælegris…..
Ja, det gjorde jeg, og de første par uger, var jeg et kæmpe hit hos vores drenge – hvor cool er det lige at sige til vennerne ”vil du med hjem og se min kælegris?”
Bacon, som grisen blev døbt var virkelig sød, ja og klog er sådan nogle grise også, men jeg kan ligeså godt være ærlig og fortælle, at det nok ikke var den bedste ide jeg har fået.
Lang historie kort:
Drengegrise begynder at udskille ornelugt ret tidligt, og det dufter ikke specielt godt
Grise gnubber sig ofte og længe – hertil er spisebords benet et godt redskab
Griseklove, som går rundt på et trægulv kan holde dig vågen en hel nat
Grise er meget sociale og følsomme, så vil helst sove i nærheden af deres ejer, eller i ske med ejerens hund (som bare ikke gad blive gnubbet af en gris konstant…..)
Det er ret besværligt at bestille ormekur mv. til grisen, da det faktisk ikke er lovligt at holde dem som husdyr i et paracelhus
Naboerne tror du er blevet rablende skør
Efter 5-6 uger blev der nedlagt veto i hjemmet, og Bacon fik et nyt hjem på en bondegård (men døde rent faktisk af sorg efter kort tid – han savnede de trygge rammer i paracel huset)
Men bare rolig, jeg FIK lavet mit statement, og det var IKKE til at misforstå ;-)
Og hvad vil jeg så fortælle om historien om Bacon;
Jo, det jeg lærte var faktisk, at når jeg bliver vred og har en dårlig dag, så skal det ud. Jeg er ikke typen der råber og skriger og skælder ud, så jeg har brug for en anden måde at komme af med min overskydende energi. Jeg bor 40 min kørsel fra det fitnesscenter, hvor jeg arbejder, så jeg kan ikke bare gå hen og løfte nogle tunge vægte når jeg har brug for det. Derfor har jeg lært at løbe.
Jeg er ikke nogen speciel god løber – jeg er mere yoga og styrketræning typen, men når jeg løber i skoven får jeg renset hovedet, vrede, frustration og ked-af-det-hed forlader både hoved og krop, og jeg føler, at jeg kommer hjem som et nyt og bedre menneske.
Måske kan du også bruge motion som din måde af afreagere på?
Hård træning:
Øger kroppens produktion af serotonin, som er et signalstof, der påvirker både dit humør, din appetit og din sexuelle lyst,
Øger kroppens produktion af endorfiner, som virker som lykkehormoner
Øger kroppens produktion af noradrenalin, som påvirker din stress respons og dit energiniveau
Nå, men ”Mette” og jeg havde en opfølgning for noget tid siden, og hun har brugt sommeren som vi havde aftalt; nemlig med at sove, slappe af, gå lange ture og give sin krop en masse hvile og noget god næring. På de lange gåture havde ”Mette” tænkt og tænkt og tænkt, og noget af det som hun havde tænkt over, kunne jeg godt tænke mig at dele med dig, fordi jeg tror, at du måske kan nikke genkendende til noget af det.
”Mette” havde nemlig tænkt over, at det ikke er specielt hensigtsmæssigt, at det er hendes kæreste som skal passe på hende og sige fra for hende. ”Mette” er hårdtarbejdende, hun er pligtopfyldende, og giver hellere en hånd med, end at trække sig. Kort sagt, knokler hun til hun segner, og her er det hendes kæreste, som stopper hende, og beder hende passe på sig selv, inden hun vælter af træthed og stress. Det er også hendes kæreste som stopper hende, når hun ikke mærker sig selv, og spiser på træthed og ked-af-det-hed. De der dage, hvor hun bare fylder hovedet med mad uden at tænke og mærke efter.
Hendes kæreste er heldigvis både sød, omsorgsfuld og hensyntagende, men hey, er det virkelig hans ansvar?
Tænk at overlade ansvaret for at passe på dig, til et andet menneske…. Er det rimeligt?
Nej egentlig ikke vel? Faktisk er det et ret stort ansvar at pålægge de mennesker vi holder af, at de skal fornemme hvor vores grænser er og sige fra for os.
Så vi fik en snak om, hvordan det ville være at passe på sig selv, at sige fra, når hun er træt, ked af det osv. – Og vi fik også en snak om, hvor respektfuldt det ville være, både overfor hende selv, men også hendes kæreste, hvis hun blev bedre til at melde klart ud omkring hendes følelser og behov.
Det overordnede tema for dette er selv-kærlighed og omsorg. Jeg oplever, at mange af de klienter jeg vejleder, er utrolig dårlige til at mærke sig selv, sætte grænser og bede om det de vil ha.
Hvis ansvar er det i virkeligheden at passe på dig?
Hvad vil der ske, hvis du bliver bedre til at passe på dig selv? Bedre til at sige til og fra?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du begynder at passe på dig selv?
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-08-28 20:25:112016-08-28 20:25:11Hvis ansvar er det at passe på dig?