For nogle uger siden skrev en af mine kunder til mig, lad os kalde hende Mette. Mette havde været på et livsstilsforløb for ca. 1 år siden og havde derigennem fået sund mad og regelmæssig motion arbejdet ind i sin hverdag. Faktisk havde hun tabt 20 kg. i alt, hun strålede, havde energi, selvtillid og masser af overskud.

 

Men så skete der nogle ændringer i hendes privatliv. Hun startede sit eget firma og påbegyndte samtidig en ny uddannelse. Travlhed, nye rutiner og alt alt for mange arbejdstimer har gjort, at hun nu i 6 mdr. ikke har fået trænet, og den sunde kost er også gået fløjten, hun er kort sagt faldet tilbage i sine gamle mønstre.

 

OG HVAD ER DER MÅSKE SEJT I DET?

 

Tænker du nok?

 

Jo, nu skal du høre, Mette er nemlig super sej

  1. fordi hun kontakter mig for at få hjælp til at komme tilbage på sporet
  2. fordi hun gør det FØR hun har taget alle 20 kg. på igen

 

Mettes udfordring er nemlig, at hun godt er klar over, at hun er røget af sporet, hun ved, hvor vigtigt det er for hende at træne og spise sundt, og hun husker tydeligt, hvordan hun havde energi og overskud, da hun levede sundt, men hun kan simpelthen bare ikke komme i gang.

Motivation_Anjanielsen

Det der med at træne 3-4 gange om ugen, spise flere gange om dagen, få nok protein, nok grøntsager, nok vand, nok omega 3 osv. som hun gjorde før, virker bare så uoverskueligt lige nu.

Inden Mette kontaktede mig, havde hun selv prøvet at komme tilbage på sporet flere gange, men Mette havde lavet en stor fejl:

 

Hun prøvede at starte der, hvor hun slap for 6 mdr. siden……

 

Mette husker nemlig kun hvordan hun levede da hun slap den sunde livsstil, og har helt glemt, hvor lang tid hun brugte sidst, på at få alle de sunde rutiner indarbejdet til nogle gode sunde vaner.

Desuden er hendes krop træt efter 6 mdr. med for lidt søvn, dårlig kost, kun få måltider om dagen, ingen motion og for meget arbejde, så bare tanken om alle de ændringer hun skal foretage gør hende træt og opgivende.

Selv om Mette er utålmodig, og helst vil have tabt de 8 kg. i morgen, og være tilbage i de sunde vaner, så hun igen kan mærke overskud og selvtillid, nytter det bare ikke at starte lige så hårdt ud som hun slap. Hun bliver nød til at få en følgesvend, som hun skal forene sig med de næste måneder, nemlig

 

TÅLMODIGHED

 

 

Vi lavede derfor en plan for hendes første 3 ugers come back som er:

 

  • En gåtur 3 x om ugen
  • Søvn, søvn, søvn
  • 6 måltider pr. dag

 

BUM, intet andet.

 

For at få Mette på rette spor igen er det nemlig vigtigt, at hendes krop er udhvilet og så lidt stresset som muligt.

En træt og stresset krop responderer ikke godt på hård træning, så en gåtur er både overskuelig og holder stresshormonet kortisol nede.

De 6 måltider pr. dag holder hendes blodsukker stabilt og gør, at hun har mere fokus på, at hun skal huske at spise, i stedet for på alt det hun ikke bør spise.

 

Når vi mødes igen om en uge, er der stor chance for, at Mette har haft succes med at overholde vores aftaler, og succes avler succes, så mon ikke hun er på rette vej igen.

De seneste uger har jeg været sammen med en masse forskellige mennesker i forskellige sociale sammenhænge. Af en eller anden grund, ender jeg med at sidde og lytte til nogle kvinder, som går op i slankekure.

Måske er det et tilfælde? Måske er der bare mange af dem?

Disse kvinder har bare UTROLIG travlt med at give mig diverse slanketips – jo, det kan godt være, at de vejer 10 eller 20 kg. for meget, men det der med slankekure og sundhed, DET har de sgu forstand på!!!!

 

Nogle af de gode råd jeg har fået:

 

  • Du skal bare bytte iceberg salat ud med spidskål, så taber du dig helt vildt

Godt så, det vidste jeg alligevel ikke, at det der spidskål er SÅ effektivt

 

  • Du skal bare gå en tur hver dag. Drop at løbe, gåture er MEGET mere effektivt..

Javel ja, jamen så dropper jeg da bare min hårde intervaltræning og går en lille tur i stedet.

 

  • Hvis man får medicin som f.eks. antidepressiv medicin, kan man lige så godt glemme at tabe sig. Lige meget hvad man gør vil man tage på.

Okay, så lige meget hvad man gør?

 

  • Skyr, ja altså skyr er bare SÅ sundt og proteinrigt. Du skal bare spise en masse skyr…

Tak for tippet, så tror jeg da, at jeg vil leve af det.

 

Og så er der jo samtidig alle undskyldningerne som f.eks. mangel på tid og motivation.

Jeg kan ikke lade være med at tænke:

Okay, ligner jeg måske en, der aldrig har spist broccoli?

 

 IMG_1235-1030x773

 

Jeg takker for de gode råd, men jeg har altså hørt om både spidskål, skyr og broccoli, og det gør det altså ikke alene.

Indrømmet, jeg sidder faktisk og bider mig lidt i tungen i de der sammenhænge, men hey, jeg er ikke på arbejde, og de har ikke bedt om mine råd, for deres egne virker jo helt fantastisk og klart, dem jeg sidder og taler med har det da meget hårdere end alle os andre.

 

Jeg er fuldstændig indforstået med, at kål er bedre end iceberg salat (læs: mætter mere pga. højere kostfiberindhold). Jeg er også helt med på, at det ikke er alle, som bør løbetræne. Hvis du er i virkelig dårlig form og starter helt fra bunden, hvis du er ramt af stress eller din krop på anden vis er max presset, vil en daglig gåtur gøre underværker.

Jeg er også helt med på, at meget medicin, specielt antidepressiver fører til vægtøgning MEN jeg kender simpelthen INGEN, som er blevet overvægtige af at spise sundt og dyrke regelmæssig motion.

 

Hvis din gåtur er hen til bageren efter en kage, er det nok bedre at droppe den.

 

Ja, spidskål er fantastisk, men hvad spiser du imellem dine måltider?

 

Skyr bliver lovprist pga. sit høje proteinindhold, og er da også særdeles fremragende som morgenmåltid eller mellemmåltid. Men skyr alene gør det jo ikke. Vær i øvrigt opmærksom på, at skyr med frugtsmag ofte indeholder en hel del sukker.

 

Hvor meget snacker du i løbet af dagen?

 

Antidepressiv medicin fører ofte til vægtøgning og nedsætter din forbrænding, men mangel på signalstoffet serotonin vil få dig til at efterspørge kage, chokolade og sukker. Kunne det måske også være dette du er blevet overvægtig af ?

 

Tid? Sjovt nok er vi her født lige. Uanset andre sociale uligheder, har vi alle fået 24 timer i døgnet. Hvordan vælger du at prioritere døgnets timer?

 

Så skal vi ikke bare kalde det det er?

 

Hvis du vil tabe dig, handler det om at lette røven og lukke munden, men det handler også om at tage ansvar, ansvar for din søvn, ansvar for din tid, din energi og dit eget liv.

Jeg har fuld respekt for, at du har udfordringer, som gør, at du er presset, stresset, ikke magter at passe på dig selv, får medicin osv. Men sig det da som det er:

 

”Jeg er fed, jeg orker ikke at lave noget fysisk, jeg er træt, ked af det og deprimeret og har svært ved at tage ansvar for mit eget liv”

så har du nemlig noget du kan arbejde med, og noget du kan søge hjælp til!!!!

Og bemærk; jeg siger ikke, at du er forkert eller mindre værd, hvis det er sådan du har det, og du har også ret til at være præcis som du vil, men HVIS du nu er en af dem, som bruger en masse krudt på det der med slanketips, skyr og spidskål, fordi du er ked af, hvordan du har det eller sådan som din krop ser ud, så kan det være, at du skal se andre veje.

Det er hverken skyr, spidskål eller en daglig gåtur, som bliver din vej til et varigt vægttab, men en beslutning om, at gøre noget ved det. At tage dig selv seriøst og behandle din krop med respekt.

Jeg er fuldstændig med på, at det kan være både svært, hårdt og tidskrævende at ændre din livsstil, men det er måske tid til at kigge indad.

 

Hvorfor er det, at du spiser større mængder og mere usundt end du bør?

 

Spiser du på dine følelser og hvilke?

 

Hvor vigtig er du?

-er du nu helt sikker? Måske din partner, dit arbejde, dine børn, din familie, dine naboer, din hund eller dine venner er bare en lille smule vigtigere, så du IGEN kan droppe den træningsaftale du har lavet med dig selv…..

 

Jeg kender ingen, som er kommet sovende til en flot og sund krop. De som har en sådan, har prioriteret sig selv og bruger energi, tid og penge på at passe på sig selv.

Sundhed er ikke bare noget du får helt automatisk, men det giver hurtigt mærkbare resultater, når du begynder at gøre noget ved det.

 

Er det svært?

 

JA

 

Kan du få hjælp til både kost, træning og at lære at prioritere dig selv

 

JA

 

Kan du få hjælp til at få din krop i balance efter lang tids indtag af medicin?

 

JA

 

Er det din beslutning?

 

JA

 

PS: jeg starter nye 12 ugers livsstilshold op i Vejle og Horsens i uge 34 og 35. Du kan læse mere om forløbet HER

Kender du de dage, hvor kroppen bare ikke gider ned i fitness centeret? Du magter hverken løbetur eller træning?

træningstøj_anjanielsen_1152

Nogle gange handler det om, at du skal ta dig sammen og komme afsted, men andre gange handler det faktisk også om, at din krop har brug for en pause.

 

Jeg har lige været til Nordic Race i weekenden. Et super fedt løb på 6,5 km. med en masse udfordrende forhindringer, god stemning og godt arrangeret. Men ved du hvad?

 

Jeg gad bare ikke…..

 

Jeg var bare super demotiveret, min krop sagde: stop, nej, nix, glem det!!!!

 

Jeg deltog i Elite klassen, hvilket betyder, at man ikke måtte få hjælp på forhindringerne. Dette gjorde de høje forhindringer ekstra svære og udfordrende, og ved nogle forhindringer måtte jeg bruge 3 og 4 forsøg på at gennemføre. Normalt ville jeg være høj efter sådan et løb, men ikke i lørdags.

 

3-4 stk. af de piger jeg løb om kap med snød, de hjalp hinanden på forhindringerne, hvilket normalt ville irritere mig grænseløst (okay, det gjorde det faktisk stadig i lørdags, jeg var jo ikke helt død og mit ego lever stadig…)

Men normalt ville jeg have ædt mig selv for at komme ind før dem, men jeg gad bare ikke, min krop gad ikke…

 

Så i stedet for at blive irriteret på mig selv har jeg valgt at tage en uges træningspause. Jeg har trænet hårdt uden pause de sidste 20 uger, så jeg ved, at det der er galt er, at min krop og mit hoved trænger til en pause. Jeg har brug for at restituere og superkompensere – nemlig at give min krop ro til at få noget ud af den hårde træning jeg har budt den det sidste lange stykke tid.

 

Restitution = få genopbygget det ødelagte væv

Superkompensation = bedre iltforsyning og stærkere muskelfibre som resultat af  træningen

 

Jeg møder mange, der som jeg er bidt af træningen, og som får dårlig samvittighed, når de misser et træningspas. Måske kender du det fra dig selv?

 

– Du får dårlig samvittighed, hvis du springer en træning over

– Du føler, at du tager 3 kg. på, hvis du ikke får trænet en uge

– Du tror, at du mister muskelmasse og fysisk form, hvis du holder ferie

 

Der er selvfølgelig stor forskel på, om du bare aldrig gider at træne, eller du normalt er motiveret når du skal af sted. Hvis sidstnævnte er tilfældet, skal du måske kende til de typiske tegn for overtræning:

 

  • Du mister styrke
  • Du har svært ved at få din puls op under træningen
  • Din krop er træt både før, under og efter træningen
  • Du er træt og irritabel
  • Din hvilepuls er højere end normalt
  • Du træner af pligt og ikke af lyst

 

Så husk på, at pauser også er en vigtig del af din træning og din sunde livsstil.

 

PS: jeg er SÅ sikker på, at min superkompensation har bidraget til, jeg kan løfte 60 kg. i bænkpres, når jeg er tilbage i næste uge ;-)

Jeg er dybt fascineret af skyggearbejde. Alle de ting, som man ikke vil være, de egenskaber, som er skamfulde, og alt det, som man forsøger at skjule. Jeg bruger det i mit arbejde med mine klienter, fordi det rykker for vildt, og jeg arbejder med mine egne skygger fordi det udvikler mig som menneske.

 

Kort fortalt udvikles dine skygger i din barndom: Fra du er 0 til ca. 12 år lærer du, opfatter du og tolker du på dine omgivelsers reaktioner på de egenskaber du har. Ud fra dette skabes dine skygger. Hvis du lærer eller tolker, at det ikke er ok at være f.eks. svag, dum, grim, egoistisk osv. Vil du forsøge at skjule, at du rummer disse egenskaber. Arbejdet med at skjule det er utrolig energikrævende, og vil ofte forhindre dig i at leve fuldt ud.

 

Ligesom dig og alle andre har jeg masser af skygger. Nogle af mine skygger er:

 

Svag, ynkelig kedelig, pyntedåse, naiv, dum, (og mange andre)

 

Svaghed er altså en af mine skygger, og hey, kig lige på mig, jeg er da super stærk, så hvem kan være i tvivl om, at jeg er STÆRK og IKKE SVAG!!!!

Lido Fitness Foto Michael Svenningsen

For ca. 6 mdr. siden var jeg max presset, jeg var midt i en skilsmisse, som kun den nærmeste familie kendte til, vores yngste søn skulle igennem en større hofteoperation, og jeg var presset med alt for meget arbejde.

 

På vores søns operationsdag stod jeg sammen med min eksmand hos vores søn, da han blev lagt i narkose. Det er desværre ikke første gang jeg oplever dette, men det gør ikke oplevelsen lettere, den lille spinkle krop, som pludselig bliver helt livløs. Jeg sank, trak vejret dybt, havde en klump i halsen, og der trillede vist også en enkelt tåre, men jeg var STÆRK, IKKE SVAG.

Dagene efter operationen var hårde, vores søn havde smerter, var ked af det, havde mareridt om natten og jeg var virkelig presset, følte mig alene og sårbar – men jeg var STÆRK, IKKE SVAG.

Da vi kom hjem fra hospitalet tog jeg i fitness centeret for at få lidt luft, og få afreageret lidt med lidt hård træning med vores warrior hold. 2 timers benhård træning gjorde godt, – jeg følte mig STÆRK, IKKE SVAG.

 

Kort tid inden vi var færdige med træningen kunne jeg mærke, at jeg var færdig, min grænse var nået. For lidt søvn, bekymringer, og 1000 andre ting væltede rundt i kroppen. Jeg sagde til mine hold kammerater, at jeg ville begynde at gå fra stedet hvor vi trænede og tilbage mod fitness centeret, så jeg kunne få lidt frisk luft.

Jeg gik i regnvejr, tog hætten op om ørerne og tudbrølede, jeg kunne bare ikke mere. Den hårde træning havde udløst alle de følelser jeg havde båret rundt på i flere dage.

Efter et par km. kom nogle af mine holdkammerater og samlede mig op i en bil. Jeg satte mig ind på bagsædet, tavst, stadig med hætten oppe om ørerne og stirrede ligefrem – jeg skulle være STÆRK, IKKE SVAG.

 

Da vi kom til fitness centeret, steg jeg ud af bilen, PYH… jeg klarede det….

 

Min træningsmakker, som jeg normalt konkurrerer med, joker med og battler med om alt, spurgte mig, om jeg var ok, og lige der mistede jeg det; jeg stortudede så snottet og tårerne sprang ud af hovedet på mig, jeg var bare ikke særlig cool, stærk eller sej, jeg var både

 

YNKELIG, SVAG, GRIM, KIKSET og alt muligt andet grimt.

 

Min træningsmakkers eneste kommentar var: ”okay du ligner virkelig lort, du kan vist ikke gå ind i fitness centeret sådan der, lad os lige gå en tur – når du er ok, kan du tage et bad, og så giver jeg lidt frokost, så du lige kan finde dig selv inden du kører videre”

 

Så vi gik en tur, og jeg fik tudet færdig, mens jeg tænkte på, hvordan jeg kunne få ham meldt ud af centeret, hvordan jeg kunne komme af sted med, ALDRIG at tale med ham igen, hvordan han var både irriterende og latterlig, at spørge om jeg var ok. Hvad fanden bildte han sig egentlig ind….

 

Ja, jeg ved godt, at du sikkert tænker, at jeg er bindegal, for selvfølgelig er det da ok at være ked af det og vise følelser, når ens barn er syg OG man står midt i en skilsmisse, men sådan fungerer det altså bare ikke for mig, som jo hverken vil være svag eller ynkelig. Specielt ikke når jeg er på mit arbejde.

 

Nå, min træningsmakker er sgu fed at træne med, så jeg valgte i stedet for at melde ham ud af centeret, at give ham en undskyldning næste gang jeg så ham til træning. Det blev sådan en

 

”Øh, altså jeg er sgu ked af det den anden dag, altså jeg mener, det må du altså virkelig undskylde, jeg ved virkelig ikke, hvad der gik af mig. Jeg tror jeg havde sovet for lidt”

 

– og hans eneste svar var:

 

”Hvad snakker du om? Det var da helt rart at se, at du også har den side, og jeg kan faktisk bedre lide dig, når du ikke altid skal være så sej…..”

 

Wow, det var altså ikke så farlig at vise min svaghed – måske tvært imod en styrke. Jeg faldt lidt, men blev grebet igen, og slog mig ikke – så jeg arbejder lidt videre med, både at være stærk og svag ;-)

 

Hvis du vil læse mere om skyggearbejde kan du klikke her Pernile Melsted er guruen i Danmark indenfor skyggearbejde. Hun har skrevet nogle gode bøger og afholder nogle kurser, som sparker RØV – hvis du tør…

Hvis du vil læse mere om det warrior hold jeg træner på i Lido Fitness Veje, kan du klikke her

Lido Warrior er hård og motiverende træning 3 gange om ugen, i selskab med den bedste træner og de fedeste Warriors

 

anjanielsen_yoga

Kender du det? Du har trænet lidt ekstra i foråret for at være klar til sommer, solskin og badetøj, du glæder dig til sommerferien; hygge på terrassen med grill, vin og kolde mojitos. Hjemis bilen kommer forbi, og du fylder fryseren med lækre is, så der er is i fryseren til hele sommeren.

Du melder dig ud af dit fitness center, for du har planer om at løbe, cykle og stå på rulleskøjter i det lækre solskinsvejr. Jo jo, denne sommer bliver både hyggelig og aktiv, og du kan SAGTENS holde formen, man kan jo også lave alle mulige træningsøvelser på græsplænen, øh altså hvis man lige får det gjort….

 

Torsdag d. 1. September:

 

Du skal også til og i gang igen, både med træningen og den sunde kost… Hvad gik der lige galt?

Du gider ikke stå på badevægten, for du ved godt, at den kommer til at brøle et ikke så fedt tal lige i hovedet på dig. Du starter på mandag, argh måske tirsdag….

Det er heller ikke let at komme i gang igen. Børnene er startet i skolen og du på arbejde, og det tog lige et par uger at komme ind i de faste rutiner igen. Du skal altså også i gang…

 

Sommerferien er den periode, hvor vi tager mest på i løbet af året. Ja, du troede nok, at det var december og julen, som koster mest, men det er faktisk sommeren for langt de fleste. (Do the math: juni til september = 3 mdr. Julehygge fra midt november – 1. Januar = 6 uger)

 

Så skal din 1. september 2016 se sådan ud:

“træning godt overstået. Dejligt, at jeg allerede har fået trænet 2 gange i denne uge og at formen er nogenlunde efter sommeren, tror vi skal have laks og en god salat til aftensmad…..”

Så skal du måske følge nedenstående råd:

  • Hold træningen ved lige – selv om du ikke kommer i fitness centeret hver dag, kan du sagtens holde formen ved lige, hvis du får trænet 2 gange om ugen.
  • Det er sundt for kroppen at holde en uge eller 2 træningsfri. 4 og 5 ugers træningsfri koster dog hurtigt både kilo, lavere forbrænding og mindre  styrke. Planlæg hvornår du starter træningen igen.
  • Planlæg din træning. Når du har været på sightseeing eller ligget ved poolen hele dagen, er det let at springe løbeturen over. Få træningen overstået tidligt om morgenen, mens resten af familien sover, så har du hele dagen til din rådighed.
  • Vær realistisk!!! Måske skal du ikke ligefrem tabe dig i sommerferien Status Quo er måske et mere realistisk mål.
  • Spis og drik med måde. Bare fordi du er på ferie i Italien behøver du ikke spise pizza og pasta hver dag. Aftal med dig selv, inden du tager af sted, hvor mange dage du må spise usundt, og nyd det, så du ikke render rundt med dårlig samvittighed. 1 stk. Kage fra buffeten smager godt, men 3 stykker er måske ikke nødvendigt.
  • Kølig vin på terrassen er super hyggeligt, men pas på, det bliver hurtigt til en del kalorier. Både vin og øl indeholder en del sukker.
  • Brug grillen og spis en masse lækkert kød, fisk og fjerkræ. Drop flute og spis i stedet grøntsager og salat til.
  • Det er fristende at tømme Hjem Is bilen for kasser med lækre is, men hvis de er i huset, bliver der hurtigt spist is hver dag. Køb en is af gangen i stedet.
  • Husk at få dine måltider. Regelmæssige måltider holder, som du ved, blodsukkeret stabilt.
  • Sluk tørsten i vand. Væskemangel giver øget sult og trang til salte fødevarer.
  • Selv om du i længere tid har spist sundt, skal der bare 14 dages ”feriespisning” til, før dit blodsukker igen er ustabilt og kroppen skriger efter sukker.  DERFOR: nyd de 14 dage i Syden med lidt ekstra lækkert mad, men kom i gang med de sunde vaner så snart du er retur.

Rigtig god sommer ;-)

På vores 12 ugers Body Challenge forløb har vi en mand med, ”V”, på 61 år. ”V” har trænet styrketræning siden han var ung og er super sej. Han deltager på forløbet for at blive udfordret træningsmæssigt, da han har for vane at træne på samme måde hver uge, og det har han gjort i mange år

Lege_forhindring_anjanielsen

På forløbet laver vi mange øvelser, som stimulerer nervesystem, samsyn og balance, og her er ”V” udfordret. På trods af, at han løfter tungt i både squat, bænkpres og dødløft, har han utrolig svært ved, at lave de mere funktionelle øvelser som turkish get-ups, box jumps mv.

 

”V” var i starten af forløbet super frustreret, for hvorfor var det lige, at de funktionelle øvelser skulle være så svære for ham? Han stod der ved siden af boksen, og sagde til sig selv, at han skulle hoppe op på den, men kroppen ville ikke. Han havde svært ved at bedømme afstand, følte sig usikker, og var bange for ikke at lande korrekt.

 

Så på trods af mange års intensiv træning, var ”V”s nervesystem ikke som det burde være. ”V” har glemt at lege. Han har trænet de samme øvelser, og har selvfølgelig holdt sin muskelmasse og sin forbrænding ved lige, men selve nervesystemet er ikke blevet stimuleret optimalt.

 

”V” fik til opgave at lege – han skulle hoppe, klatre, kravle og rulle. Allerede i løbet af få uger var der en væsentlig forbedring at se i træningen. Det nye fokus i træningen har boostet hans samsyn, hans balance og hele hans nervesystem, så han har fået lettere ved at lave de forskellige øvelser.

 

Men det er naturligvis ikke bare for, at man lettere kan udføre øvelser i fitness centeret, at det er vigtigt at lege. Dit samsyn, balance, og nervesystem er afgørende for din funktionalitet i hverdagen, din evne til at holde balancen, bedømme afstande og holde kroppen ved lige. Samtidig stimuleres BdNF, det man kalder hjernens væksthormon, som står for at danne nye forbindelser mellem hjernecellerne.

 

Så tænk på at lege noget mere i din hverdag, hop mellem hver 2. Flise når du går på fortovet, gå på line, hop fra sten til sten eller fra træstub til træstub, hop op af trapperne osv. Der findes mange øvelser du kan lave i din dagligdag.

 

I fitness centeret kan du ligeledes udfordre dig selv med mere funktionelle øvelser og med øvelser, hvor du krydser midtlinjen på kroppen og derved udfordrer begge hjernehalvdele og hele centralnervesystemet.

 

Løb_anjanielsen_BC

Hver søndag er der løbetræning kl. 9.00 nul dut og hvad jeg troede i starten ville blive lange flade kedelige løbeture har vist sig at være super sjovt. Og hårdt. Jeg kan godt lide at løbe, men har glemt at træne i to år, så formen plus en del ekstra kilo gør det ikke afsindigt sjovt at løbe mere.

 

Jeg har gjort det, fordi det er nemt og hurtigt at spænde skoene på, men jeg har ikke decideret nydt det og den såkaldte lækre ’runners high’ følelse har i hvert fald ikke haft travlt med at komme forbi mig.

 

Til den første løbetræning, skulle vi lige have pudset formen af og tjekket op på, hvor vi var henne i formen. Ruten vi skulle løbe på var Djævleruten og som navnet klinger, deraf også oplevelsen. En nasty en af slagsen. Dog i smukke omgivelser, men helt ærligt, det opdagede jeg ikke, fordi jeg havde ret travlt med at holde tungen inde i munden og få min krop til at løbe i bare nogenlunde tempo uden at kollapse helt. Det lykkedes næsten.

 

Vi er lige nu midt i forløbet og har derfor været ude at spæne rundt på mange forskellige måder, som på ingen måde har været en flad lige og kedelig rute. Træningen har bestået af intervalløb på bakker, terningeløb på en legeplads, hvor man skal løbe forskellige sekvenser alt efter hvad terningerne viser. Vi har været på en smuk rute bagved lossepladsen, hvor der selvfølgelig var indlagt en omgang på en forhindringsbane, for den lå jo ’tilfældigvis’ lige ved siden af. Men også dét var sjovt. Fordi. Man glemmer at man træner.

 

Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til den der ’det skal være sjovt at træne’, for vi ved jo godt alle sammen at det er ulidelig hårdt at komme i form, blive stærkere, smide ekstra kilo og komme tilbage i sine gamle jeans. Men faktisk, så er der sket det til min løbetræning, at jeg er kommet hjem med et stort smil på læben og har haft det super sjovt.

 

Det skal du selvfølgelig ikke sige til nogen. Skulle da nødig blive opfattet som en af de der lalleglade træningsentusiaster.

 

Pssst! Jeg kan anbefale at tage en tur sammen med Flo Rida og Robin Thicke ;-)

 

https://www.youtube.com/watch?v=Tw8mpgccugc

I sidste uge havde jeg opstart på et personligt træningsforløb med en skøn kvinde; 2 børn, mand, travlt job, hus mv.

Anjanielsendk_vigtig_kvinde

Kvinden havde været igennem en længere stresset periode af private årsager. Nu var hun der, hvor hun bare havde brug for at prioritere sig selv, mærke sin egen krop og have fokus på egne behov. Hun havde i mere end 6 måneder prøvet at komme i gang med at træne, sove mere og spise sundere.

Kvinden ved præcis hvad hun skal gøre, men hun har simpelthen ikke kunnet komme i gang. Hun var røget ind i et mønster med at pleje familien, passe jobbet, køre børnene til sport, ja kort sagt, sørge for, at alle andre omkring hende havde det godt, og derved fuldstændig nedprioriteret sig selv og sine egne behov.

 

Kender du det?

 

Jeg tør væde på, at hende jeg skriver om, er pigen, som altid lavede sine lektier til tiden, at hun er den pige, som fik top-karakter i skolen, altid har passet sine ting, afleverer sine ting til tiden, kommer til tiden og at hun er en fantastisk mor, datter, veninde, kæreste, ansat, kollega og nabo.

 

Lyder det bekendt?

 

Kvinden er vant til at træne, så vi lavede et split program og vi havde aftalt, at hun skulle sende mig en oversigt over hvordan hun havde spist de seneste 3 dage. Dette skulle jeg så kigge på og vende tilbage med lidt feedback.

Jeg havde haft nogle travle dage, så havde kun nået at skimme hendes kostregistrering, og sagde derfor, at jeg ville vende tilbage med en skriftlig feedback, og at jeg beklagede meget, at jeg ikke havde nået det til den pågældende dag.

 

Kvindens svar; ”Åh jamen det haster jo heller ikke, altså det er jo ikke så vigtigt, du gør det bare når du engang har tid”

 

Lyder det bekendt?

 

Mig: ”STOP nu det pis der!!!! Selvfølgelig skal jeg skynde mig at give dig noget feedback, du er jo skide vigtig, og dette er DIT forløb, lad nu være med at tale dig selv sådan ned”

 

Kvinden fik tårer i øjnene; ”Nå ja, du har ret, jeg skal vist til at tage mig lidt sammen”

 

Kvinden jeg skriver om, er ikke enestående, faktisk vil jeg vove at påstå, at 80-90% af de kvinder jeg møder som personlig træner og coach har samme mønster. De har haft så travlt med at være alt muligt for alle andre, at de fuldstændig har glemt sig selv.

Flere af disse kvinder ved slet ikke, hvad der skal til for at gøre dem glade, de ved ikke hvad de vil have og hvorfor. Faktisk er mange af dem kommet så langt ud, at de kun ved hvad de IKKE vil have.

 

Så kære kvinde, forstå nu, at når du skal være så meget for alle andre, er det vigtigt, at du også er en masse for dig selv.

 

– Du er nemlig skide vigtig!!!

 

 

 

Motivation_Anjanielsen

En torsdag morgen til fællestræning har jeg så ondt i benene af syre fra tirsdagens træning, at jeg har lyst til at give mig til at tude. Jeg synes simpelthen det er synd for mig og jeg synes simpelthen også det virker som om de andre får meget mere ud af træningen end mig. Har de ikke også allerede tabt sig mere end mig? Er de ikke også blevet stærkere? Er det ikke også bare fordi jeg ikke har kunnet komme til alle træningerne?

 

Jeg bliver sur på mig selv over at jeg har ladet stå til i så mange måneder. At jeg har tilladt min krop at komme så meget på afveje, at jeg virkelig skal kæmpe for at få den tilbage. Indsæt selv de former for ynk du kender.

 

Vores træner den dag, starter med at bede os om at gå op og ned af trappen, sådan lige for få gang i opvarmningen. Jeg hader ham. Jeg kan jo ikke gå op af den trappe. Det gør virkelig nas.

 

Mig: ”Jeg kan ikke gå op af den trappe, det er fuldstændigt umuligt”

Træner: ”Joh, det kan du sådan set godt. Bare kom i gang.”

 

Så jeg begynder at gå op. Trin for trin. Det gør afsindigt ondt. Men jeg gør det og det bliver bedre. Lidt bedre. Som kroppen bliver varm. Det gør stadig ondt på den der herligt sviende måde, men jeg tvinger mig selv til det.

 

Og ja. Det var bare en omgang opvarmning på en trappe i et fitnesscenter, men min reaktion var et klokkeklart vink med en vognstang for, hvordan min motivation er, når det gælder mål for min krop. Jeg klynker. Det er sgu ikke noget jeg er stolt over, men det gør jeg. Jeg kan ikke overskue det, hvis den ikke gør som jeg gerne vil have den til i det øjeblik jeg gerne vil have den til det. Læg dertil, at jeg ikke bare skal smide 5 kg. Jeg skal smide i hvert fald 15 kg og allerhelst 20 kg og for hver gang jeg tager et skridt opad på den skide trappe, dunker jeg mig selv oven i hovedet. Hvorfor f….. kunne jeg ikke bare ha’ holdt min krop ved lige, så jeg lige nu kunne være tilfreds med den? Så den ville være stærk og fit til at kunne klare de trapper og jeg skulle ikke græmmes hver gang jeg kigger mig selv i spejlet.

 

Jeg kommer igennem morgentræningen, men hiver min træner i ærmet, da vi er færdige og ber om en samtale. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige, men jeg har indset at netop motivation er min akilleshæl. Jeg ved godt hvad jeg skal spise. Jeg ved godt, hvordan jeg skal træne. Jeg ved godt, hvilke kosttilskud der er gode, men jeg kan ikke overskue tanken om at skulle blive ved og ved uden at se resultater.

 

Vi sætter os ind i lokale og lukker døren. ”Nå. Hvad så?”, siger han og jeg begynder at famle lidt med ordene. Synes måske det er sådan lidt flovt. Altså jeg har jo hverken en skade, eller vejer 400 kg for meget, så jeg synes måske det er lidt krukket, at jeg ligefrem ber om en samtale.

 

”Jamen, det er bare fordi… altså jeg synes bare ikke rigtigt…det går bedre men, jeg kan ikke rigtigt…..”

”Det lyder måske lidt som om du trænger til at holde snuden i sporet, for du kommer ikke til at tabe dig 20 kg på en måned.”

 

Nå. Og hvad mente han så med det?

 

Jeg forberedte mig på en lang forklaring med alle de ting jeg udmærket godt vidste i forvejen, men så spurgte han hvor mange kg jeg ville tabe mig inden 15 juli. Øøøøh hvad? ”10 kg, det kan du godt nå at tabe”, og så hev han 10 stykker A4-papir frem og lagde dem på gulvet foran mig i en lang række. Jeg sad i den ene ende og han stod i den anden. Og pludselig gav det mening. At tab af kilo og bedre form kommer trinvis. Hello stupid, det siger jo sig selv, men det var alligevel rigtigt fint at sidde der og glo på 10 hvide stykker papir og visualisere dem forsvinde. Det gav på en meget banal måde – god mening.

 

Men er det ikke logik for burhøns, tænker du? Jo. Det er det. Men det er nogle gange de mest simple ting, man ikke kan få øje på, i sin famlen for at nå sit mål.

 

 

Jeg har lige været en uge på Rhodos for at undervise i yoga. På anden dagen var der regn, så min veninde og jeg endte på en skønhedsklinik, hvor vi lige kunne forkæle os selv med massage og fodbehandling.

Vi faldt i en snak med en dansk pige, som tydeligvis var gravid, og også langt henne i graviditeten. Pigen fortæller os, at hun først lige for 2 uger siden havde fundet ud af, at hun var gravid, hun havde nemlig fået at vide af lægerne, at hun ikke kunne blive gravid, og troede derfor, at hun havde en tarmsygdom. Når barnet bevægede sig, troede hun det var tarmene som arbejdede.

Lægerne havde først i 7. Måned fundet ud af, at det var en graviditet, så hun var naturligvis lidt i chok.

Jeg kunne simpelthen ikke tro det; hvordan kan man kende sin egen krop så lidt, at man ikke kan mærke, at man er gravid?
Og hvordan kan man stole mere på lægerne end sin egen kropsfornemmelse?

Det fik mig også til at tænke på, hvor mange af de mennesker jeg vejleder til daglig, som ikke lytter til deres krop, og som måske slet ikke kender kroppens mange signaler. De kan ikke mærke sig selv, og har fuldstændig afskåret forbindelse mellem hovedet og kroppen.

Din krop fortæller dig hver dag hvordan den har det, den giver tegn via huden, dit humør, din fordøjelse, dit energiniveau, dit hår, dine negle, dine øjne, din søvn osv.

Hvad gør du når du er træt? Går du i seng? mediterer du?
Eller fylder du din krop med kaffe, energidrik og sukker?

Hvad gør du når du har hovedpine? Drikker noget mere vand? Får noget frisk luft? Laver udstræk af nakke og skuldre?
Eller tager du en Panodil?

Hvis du føler dig oppustet efter et måltid, skal du måske kigge på, hvad du indtager til dine måltider samt din produktion af HCL. Måske indtager du fødevarer, som din krop har svært ved at arbejde med, og måske producerer du ikke nok saltsyre (HCL)til at nedbryde maden.

Hvis dine fingernegle er skrøbelige og flækker, skal du se på dit indtag af vitaminer og mineraler eller også er din fordøjelse ikke optimal.

Hvis du er træt og uoplagt skal du måske se på din søvnhygiejne, dit kostindtag, dit D-vitamin niveau eller dine motionsvaner (eller mangel på samme)

Som sagt fortæller kroppen dig konstant hvordan den har det, og jeg har en tro på, at den giver dig kraftigere og kraftigere respons, når du ikke lytter til den. Små hints bliver til syngende lussinger, og hvis du heller ikke forstår det, får du på et tidspunkt en knytnæve lige i maven, så du til sidst forstår det. Men skal du virkelig så langt ud før du begynder at lytte?

Hvor mange hints får du af din krop lige nu? Får du syngende lussinger, eller små hentydninger til, at der er noget du skal lave om?