Broccolien er en af de sundeste grøntsager vi kan spise. Den hører til korsblomst plantefamilien sammen med blomkål, hvidkål, rødkål, grønkål og rosenkål, som alle er yderst sunde, men broccolien er altså den sundeste af de sunde. Desværre er den trælignende grøntsag ikke altid lige populær hos hverken børn eller voksne.
For meget få kalorier får man dog en masse vigtige næringsstoffer, så måske det er værd at kigge lidt nærmere på, hvordan du kan få broccolien indført i din kost.
Broccoli indeholder vigtige vitaminer, mineraler, kostfibre og antioxidanter, bl.a. C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, Folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium, men den indeholder også nogle bioaktive plantestoffer, kaldet glucosinolater, som hjælper leveren med at afgifte og neutralisere skadelige, sygdomsfremkaldende og giftige stoffer.
Vi bliver hele tiden udsat for mange fremmede og sundhedsskadelige stoffer, og en af leverens vigtigste opgaver er, at neutralisere disse stoffer. Alt efter hvor store mængder skadelige stoffer vi udsættes for, samt vores genetiske anlæg for at afgifte, formår vores lever at neutralisere og udskille de uønskede stoffer. Hvis vi ikke spiser tilstrækkeligt med kostfibre fra grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, vil vores krop ikke være i stand til at komme af med affaldsstofferne via vores afføring og urin, og vi vil komme i en tilstand af dårlig afgiftning (lidt ligesom at have tømmermænd) Denne ophobning af giftstoffer i kroppen vil med tiden blive lagret i vores fedtvæv, lunger, led, hud og hjernen og medvirke til, at vores sundhed forringes.
DIM er en forkortelse af diindolylmethan og dannes, når kroppen nedbryder indole-3-carbinol, som findes i broccoli. DIM reducerer mængden af de kræftfremkaldende 16-hydroxy østrogener, som bl.a. er ansvarlig for overvægt, brystkræft og livmoderkræft, med op til 50%. Samtidig øger det mængden af de gunstige østrogener 2-hydroxy østradiol og 2-hydroxy østron med op til 75%.
Befolkningsstudier viser, at mennesker, der indtager 100-200 g. broccoli pr. dag har en nedsat risiko for at få cancer med 20-50% – alt efter cancerform.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2017/03/Broccoli.jpg466700Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2017-03-20 20:51:482017-03-21 08:40:41Boost din sundhed med broccoli
For nogle uger siden skrev en af mine kunder til mig, lad os kalde hende Mette. Mette havde været på et livsstilsforløb for ca. 1 år siden og havde derigennem fået sund mad og regelmæssig motion arbejdet ind i sin hverdag. Faktisk havde hun tabt 20 kg. i alt, hun strålede, havde energi, selvtillid og masser af overskud.
Men så skete der nogle ændringer i hendes privatliv. Hun startede sit eget firma og påbegyndte samtidig en ny uddannelse. Travlhed, nye rutiner og alt alt for mange arbejdstimer har gjort, at hun nu i 6 mdr. ikke har fået trænet, og den sunde kost er også gået fløjten, hun er kort sagt faldet tilbage i sine gamle mønstre.
OG HVAD ER DER MÅSKE SEJT I DET?
Tænker du nok?
Jo, nu skal du høre, Mette er nemlig super sej
fordi hun kontakter mig for at få hjælp til at komme tilbage på sporet
fordi hun gør det FØR hun har taget alle 20 kg. på igen
Mettes udfordring er nemlig, at hun godt er klar over, at hun er røget af sporet, hun ved, hvor vigtigt det er for hende at træne og spise sundt, og hun husker tydeligt, hvordan hun havde energi og overskud, da hun levede sundt, men hun kan simpelthen bare ikke komme i gang.
Det der med at træne 3-4 gange om ugen, spise flere gange om dagen, få nok protein, nok grøntsager, nok vand, nok omega 3 osv. som hun gjorde før, virker bare så uoverskueligt lige nu.
Inden Mette kontaktede mig, havde hun selv prøvet at komme tilbage på sporet flere gange, men Mette havde lavet en stor fejl:
Hun prøvede at starte der, hvor hun slap for 6 mdr. siden……
Mette husker nemlig kun hvordan hun levede da hun slap den sunde livsstil, og har helt glemt, hvor lang tid hun brugte sidst, på at få alle de sunde rutiner indarbejdet til nogle gode sunde vaner.
Desuden er hendes krop træt efter 6 mdr. med for lidt søvn, dårlig kost, kun få måltider om dagen, ingen motion og for meget arbejde, så bare tanken om alle de ændringer hun skal foretage gør hende træt og opgivende.
Selv om Mette er utålmodig, og helst vil have tabt de 8 kg. i morgen, og være tilbage i de sunde vaner, så hun igen kan mærke overskud og selvtillid, nytter det bare ikke at starte lige så hårdt ud som hun slap. Hun bliver nød til at få en følgesvend, som hun skal forene sig med de næste måneder, nemlig
TÅLMODIGHED
Vi lavede derfor en plan for hendes første 3 ugers come back som er:
En gåtur 3 x om ugen
Søvn, søvn, søvn
6 måltider pr. dag
BUM, intet andet.
For at få Mette på rette spor igen er det nemlig vigtigt, at hendes krop er udhvilet og så lidt stresset som muligt.
En træt og stresset krop responderer ikke godt på hård træning, så en gåtur er både overskuelig og holder stresshormonet kortisol nede.
De 6 måltider pr. dag holder hendes blodsukker stabilt og gør, at hun har mere fokus på, at hun skal huske at spise, i stedet for på alt det hun ikke bør spise.
Når vi mødes igen om en uge, er der stor chance for, at Mette har haft succes med at overholde vores aftaler, og succes avler succes, så mon ikke hun er på rette vej igen.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-07-31 10:08:482016-07-31 10:09:54Mette har taget 8 kg. på, og hun er super sej!!!
De seneste uger har jeg været sammen med en masse forskellige mennesker i forskellige sociale sammenhænge. Af en eller anden grund, ender jeg med at sidde og lytte til nogle kvinder, som går op i slankekure.
Måske er det et tilfælde? Måske er der bare mange af dem?
Disse kvinder har bare UTROLIG travlt med at give mig diverse slanketips – jo, det kan godt være, at de vejer 10 eller 20 kg. for meget, men det der med slankekure og sundhed, DET har de sgu forstand på!!!!
Nogle af de gode råd jeg har fået:
Du skal bare bytte iceberg salat ud med spidskål, så taber du dig helt vildt
Godt så, det vidste jeg alligevel ikke, at det der spidskål er SÅ effektivt
Du skal bare gå en tur hver dag. Drop at løbe, gåture er MEGET mere effektivt..
Javel ja, jamen så dropper jeg da bare min hårde intervaltræning og går en lille tur i stedet.
Hvis man får medicin som f.eks. antidepressiv medicin, kan man lige så godt glemme at tabe sig. Lige meget hvad man gør vil man tage på.
Okay, så lige meget hvad man gør?
Skyr, ja altså skyr er bare SÅ sundt og proteinrigt. Du skal bare spise en masse skyr…
Tak for tippet, så tror jeg da, at jeg vil leve af det.
Og så er der jo samtidig alle undskyldningerne som f.eks. mangel på tid og motivation.
Jeg kan ikke lade være med at tænke:
Okay, ligner jeg måske en, der aldrig har spist broccoli?
Jeg takker for de gode råd, men jeg har altså hørt om både spidskål, skyr og broccoli, og det gør det altså ikke alene.
Indrømmet, jeg sidder faktisk og bider mig lidt i tungen i de der sammenhænge, men hey, jeg er ikke på arbejde, og de har ikke bedt om mine råd, for deres egne virker jo helt fantastisk og klart, dem jeg sidder og taler med har det da meget hårdere end alle os andre.
Jeg er fuldstændig indforstået med, at kål er bedre end iceberg salat (læs: mætter mere pga. højere kostfiberindhold). Jeg er også helt med på, at det ikke er alle, som bør løbetræne. Hvis du er i virkelig dårlig form og starter helt fra bunden, hvis du er ramt af stress eller din krop på anden vis er max presset, vil en daglig gåtur gøre underværker.
Jeg er også helt med på, at meget medicin, specielt antidepressiver fører til vægtøgning MEN jeg kender simpelthen INGEN, som er blevet overvægtige af at spise sundt og dyrke regelmæssig motion.
Hvis din gåtur er hen til bageren efter en kage, er det nok bedre at droppe den.
Ja, spidskål er fantastisk, men hvad spiser du imellem dine måltider?
Skyr bliver lovprist pga. sit høje proteinindhold, og er da også særdeles fremragende som morgenmåltid eller mellemmåltid. Men skyr alene gør det jo ikke. Vær i øvrigt opmærksom på, at skyr med frugtsmag ofte indeholder en hel del sukker.
Hvor meget snacker du i løbet af dagen?
Antidepressiv medicin fører ofte til vægtøgning og nedsætter din forbrænding, men mangel på signalstoffet serotonin vil få dig til at efterspørge kage, chokolade og sukker. Kunne det måske også være dette du er blevet overvægtig af ?
Tid? Sjovt nok er vi her født lige. Uanset andre sociale uligheder, har vi alle fået 24 timer i døgnet. Hvordan vælger du at prioritere døgnets timer?
Så skal vi ikke bare kalde det det er?
Hvis du vil tabe dig, handler det om at lette røven og lukke munden, men det handler også om at tage ansvar, ansvar for din søvn, ansvar for din tid, din energi og dit eget liv.
Jeg har fuld respekt for, at du har udfordringer, som gør, at du er presset, stresset, ikke magter at passe på dig selv, får medicin osv. Men sig det da som det er:
”Jeg er fed, jeg orker ikke at lave noget fysisk, jeg er træt, ked af det og deprimeret og har svært ved at tage ansvar for mit eget liv”
så har du nemlig noget du kan arbejde med, og noget du kan søge hjælp til!!!!
Og bemærk; jeg siger ikke, at du er forkert eller mindre værd, hvis det er sådan du har det, og du har også ret til at være præcis som du vil, men HVIS du nu er en af dem, som bruger en masse krudt på det der med slanketips, skyr og spidskål, fordi du er ked af, hvordan du har det eller sådan som din krop ser ud, så kan det være, at du skal se andre veje.
Det er hverken skyr, spidskål eller en daglig gåtur, som bliver din vej til et varigt vægttab, men en beslutning om, at gøre noget ved det. At tage dig selv seriøst og behandle din krop med respekt.
Jeg er fuldstændig med på, at det kan være både svært, hårdt og tidskrævende at ændre din livsstil, men det er måske tid til at kigge indad.
Hvorfor er det, at du spiser større mængder og mere usundt end du bør?
Spiser du på dine følelser og hvilke?
Hvor vigtig er du?
-er du nu helt sikker? Måske din partner, dit arbejde, dine børn, din familie, dine naboer, din hund eller dine venner er bare en lille smule vigtigere, så du IGEN kan droppe den træningsaftale du har lavet med dig selv…..
Jeg kender ingen, som er kommet sovende til en flot og sund krop. De som har en sådan, har prioriteret sig selv og bruger energi, tid og penge på at passe på sig selv.
Sundhed er ikke bare noget du får helt automatisk, men det giver hurtigt mærkbare resultater, når du begynder at gøre noget ved det.
Er det svært?
JA
Kan du få hjælp til både kost, træning og at lære at prioritere dig selv
JA
Kan du få hjælp til at få din krop i balance efter lang tids indtag af medicin?
JA
Er det din beslutning?
JA
PS: jeg starter nye 12 ugers livsstilshold op i Vejle og Horsens i uge 34 og 35. Du kan læse mere om forløbet HER
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-07-26 01:52:212016-07-26 13:49:17Drop nu det skyr og de dårlige undskyldninger
I sidste uge havde jeg opstart på et personligt træningsforløb med en skøn kvinde; 2 børn, mand, travlt job, hus mv.
Kvinden havde været igennem en længere stresset periode af private årsager. Nu var hun der, hvor hun bare havde brug for at prioritere sig selv, mærke sin egen krop og have fokus på egne behov. Hun havde i mere end 6 måneder prøvet at komme i gang med at træne, sove mere og spise sundere.
Kvinden ved præcis hvad hun skal gøre, men hun har simpelthen ikke kunnet komme i gang. Hun var røget ind i et mønster med at pleje familien, passe jobbet, køre børnene til sport, ja kort sagt, sørge for, at alle andre omkring hende havde det godt, og derved fuldstændig nedprioriteret sig selv og sine egne behov.
Kender du det?
Jeg tør væde på, at hende jeg skriver om, er pigen, som altid lavede sine lektier til tiden, at hun er den pige, som fik top-karakter i skolen, altid har passet sine ting, afleverer sine ting til tiden, kommer til tiden og at hun er en fantastisk mor, datter, veninde, kæreste, ansat, kollega og nabo.
Lyder det bekendt?
Kvinden er vant til at træne, så vi lavede et split program og vi havde aftalt, at hun skulle sende mig en oversigt over hvordan hun havde spist de seneste 3 dage. Dette skulle jeg så kigge på og vende tilbage med lidt feedback.
Jeg havde haft nogle travle dage, så havde kun nået at skimme hendes kostregistrering, og sagde derfor, at jeg ville vende tilbage med en skriftlig feedback, og at jeg beklagede meget, at jeg ikke havde nået det til den pågældende dag.
Kvindens svar; ”Åh jamen det haster jo heller ikke, altså det er jo ikke så vigtigt, du gør det bare når du engang har tid”
Lyder det bekendt?
Mig: ”STOP nu det pis der!!!! Selvfølgelig skal jeg skynde mig at give dig noget feedback, du er jo skide vigtig, og dette er DIT forløb, lad nu være med at tale dig selv sådan ned”
Kvinden fik tårer i øjnene; ”Nå ja, du har ret, jeg skal vist til at tage mig lidt sammen”
Kvinden jeg skriver om, er ikke enestående, faktisk vil jeg vove at påstå, at 80-90% af de kvinder jeg møder som personlig træner og coach har samme mønster. De har haft så travlt med at være alt muligt for alle andre, at de fuldstændig har glemt sig selv.
Flere af disse kvinder ved slet ikke, hvad der skal til for at gøre dem glade, de ved ikke hvad de vil have og hvorfor. Faktisk er mange af dem kommet så langt ud, at de kun ved hvad de IKKE vil have.
Så kære kvinde, forstå nu, at når du skal være så meget for alle andre, er det vigtigt, at du også er en masse for dig selv.
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-06-07 12:16:392016-06-07 12:16:39Kvinde; så fat dog hvor vigtig du er!!!!
En torsdag morgen til fællestræning har jeg så ondt i benene af syre fra tirsdagens træning, at jeg har lyst til at give mig til at tude. Jeg synes simpelthen det er synd for mig og jeg synes simpelthen også det virker som om de andre får meget mere ud af træningen end mig. Har de ikke også allerede tabt sig mere end mig? Er de ikke også blevet stærkere? Er det ikke også bare fordi jeg ikke har kunnet komme til alle træningerne?
Jeg bliver sur på mig selv over at jeg har ladet stå til i så mange måneder. At jeg har tilladt min krop at komme så meget på afveje, at jeg virkelig skal kæmpe for at få den tilbage. Indsæt selv de former for ynk du kender.
Vores træner den dag, starter med at bede os om at gå op og ned af trappen, sådan lige for få gang i opvarmningen. Jeg hader ham. Jeg kan jo ikke gå op af den trappe. Det gør virkelig nas.
Mig: ”Jeg kan ikke gå op af den trappe, det er fuldstændigt umuligt”
Træner: ”Joh, det kan du sådan set godt. Bare kom i gang.”
Så jeg begynder at gå op. Trin for trin. Det gør afsindigt ondt. Men jeg gør det og det bliver bedre. Lidt bedre. Som kroppen bliver varm. Det gør stadig ondt på den der herligt sviende måde, men jeg tvinger mig selv til det.
Og ja. Det var bare en omgang opvarmning på en trappe i et fitnesscenter, men min reaktion var et klokkeklart vink med en vognstang for, hvordan min motivation er, når det gælder mål for min krop. Jeg klynker. Det er sgu ikke noget jeg er stolt over, men det gør jeg. Jeg kan ikke overskue det, hvis den ikke gør som jeg gerne vil have den til i det øjeblik jeg gerne vil have den til det. Læg dertil, at jeg ikke bare skal smide 5 kg. Jeg skal smide i hvert fald 15 kg og allerhelst 20 kg og for hver gang jeg tager et skridt opad på den skide trappe, dunker jeg mig selv oven i hovedet. Hvorfor f….. kunne jeg ikke bare ha’ holdt min krop ved lige, så jeg lige nu kunne være tilfreds med den? Så den ville være stærk og fit til at kunne klare de trapper og jeg skulle ikke græmmes hver gang jeg kigger mig selv i spejlet.
Jeg kommer igennem morgentræningen, men hiver min træner i ærmet, da vi er færdige og ber om en samtale. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige, men jeg har indset at netop motivation er min akilleshæl. Jeg ved godt hvad jeg skal spise. Jeg ved godt, hvordan jeg skal træne. Jeg ved godt, hvilke kosttilskud der er gode, men jeg kan ikke overskue tanken om at skulle blive ved og ved uden at se resultater.
Vi sætter os ind i lokale og lukker døren. ”Nå. Hvad så?”, siger han og jeg begynder at famle lidt med ordene. Synes måske det er sådan lidt flovt. Altså jeg har jo hverken en skade, eller vejer 400 kg for meget, så jeg synes måske det er lidt krukket, at jeg ligefrem ber om en samtale.
”Jamen, det er bare fordi… altså jeg synes bare ikke rigtigt…det går bedre men, jeg kan ikke rigtigt…..”
”Det lyder måske lidt som om du trænger til at holde snuden i sporet, for du kommer ikke til at tabe dig 20 kg på en måned.”
Nå. Og hvad mente han så med det?
Jeg forberedte mig på en lang forklaring med alle de ting jeg udmærket godt vidste i forvejen, men så spurgte han hvor mange kg jeg ville tabe mig inden 15 juli. Øøøøh hvad? ”10 kg, det kan du godt nå at tabe”, og så hev han 10 stykker A4-papir frem og lagde dem på gulvet foran mig i en lang række. Jeg sad i den ene ende og han stod i den anden. Og pludselig gav det mening. At tab af kilo og bedre form kommer trinvis. Hello stupid, det siger jo sig selv, men det var alligevel rigtigt fint at sidde der og glo på 10 hvide stykker papir og visualisere dem forsvinde. Det gav på en meget banal måde – god mening.
Men er det ikke logik for burhøns, tænker du? Jo. Det er det. Men det er nogle gange de mest simple ting, man ikke kan få øje på, i sin famlen for at nå sit mål.
Jeg har lige været en uge på Rhodos for at undervise i yoga. På anden dagen var der regn, så min veninde og jeg endte på en skønhedsklinik, hvor vi lige kunne forkæle os selv med massage og fodbehandling.
Vi faldt i en snak med en dansk pige, som tydeligvis var gravid, og også langt henne i graviditeten. Pigen fortæller os, at hun først lige for 2 uger siden havde fundet ud af, at hun var gravid, hun havde nemlig fået at vide af lægerne, at hun ikke kunne blive gravid, og troede derfor, at hun havde en tarmsygdom. Når barnet bevægede sig, troede hun det var tarmene som arbejdede.
Lægerne havde først i 7. Måned fundet ud af, at det var en graviditet, så hun var naturligvis lidt i chok.
Jeg kunne simpelthen ikke tro det; hvordan kan man kende sin egen krop så lidt, at man ikke kan mærke, at man er gravid? Og hvordan kan man stole mere på lægerne end sin egen kropsfornemmelse?
Det fik mig også til at tænke på, hvor mange af de mennesker jeg vejleder til daglig, som ikke lytter til deres krop, og som måske slet ikke kender kroppens mange signaler. De kan ikke mærke sig selv, og har fuldstændig afskåret forbindelse mellem hovedet og kroppen.
Din krop fortæller dig hver dag hvordan den har det, den giver tegn via huden, dit humør, din fordøjelse, dit energiniveau, dit hår, dine negle, dine øjne, din søvn osv.
Hvad gør du når du er træt? Går du i seng? mediterer du? Eller fylder du din krop med kaffe, energidrik og sukker?
Hvad gør du når du har hovedpine? Drikker noget mere vand? Får noget frisk luft? Laver udstræk af nakke og skuldre? Eller tager du en Panodil?
Hvis du føler dig oppustet efter et måltid, skal du måske kigge på, hvad du indtager til dine måltider samt din produktion af HCL. Måske indtager du fødevarer, som din krop har svært ved at arbejde med, og måske producerer du ikke nok saltsyre (HCL)til at nedbryde maden.
Hvis dine fingernegle er skrøbelige og flækker, skal du se på dit indtag af vitaminer og mineraler eller også er din fordøjelse ikke optimal.
Hvis du er træt og uoplagt skal du måske se på din søvnhygiejne, dit kostindtag, dit D-vitamin niveau eller dine motionsvaner (eller mangel på samme)
Som sagt fortæller kroppen dig konstant hvordan den har det, og jeg har en tro på, at den giver dig kraftigere og kraftigere respons, når du ikke lytter til den. Små hints bliver til syngende lussinger, og hvis du heller ikke forstår det, får du på et tidspunkt en knytnæve lige i maven, så du til sidst forstår det. Men skal du virkelig så langt ud før du begynder at lytte?
Hvor mange hints får du af din krop lige nu? Får du syngende lussinger, eller små hentydninger til, at der er noget du skal lave om?
Det er ikke uden grund, at chia frø er blevet det nye “skyr” indenfor sundhed. De bittesmå frø indeholder nemlig en masse gavnlige proteiner, fibre, kalcium og antioxidanter, og ikke mindst indeholder de en del omega 3 fedtsyrer.
Faktisk er der 15 gange flere antioxidanter i chiafrø end der er i broccoli, de indeholder 4 gange så mange kostfibre som hørfrø, og bare to teskefulde chiafrø pr. dag dækker dit daglige behov for omega 3 fedtsyrer.
Chiafrø udvider sig mange gange deres oprindelige størrelse når de opløses i vand, og derfor virker det lille superfrø mættende.
Du kan naturligvis bruge chiafrø i bagværk og som drys på f.eks. yoghurt og skyr, men du kan også lave en lækker chia grød som nydes kold. – se opskrift HER
Har også eksperimenteret med en hjemmelavet proteinbar med chiafrø, som hitter hos både mine drenge og mig selv – se opskrift HER
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-04-14 18:32:122017-03-06 14:08:30Boost din sundhed med chiafrø
Jeg havde 10 par bukser liggende i mit skab. Pæne var de. Dyre var de. Godt sad de. Jeg behøvede ikke trække maven ind, før de skulle lukkes og jeg behøvede sådan set heller ikke bekymre om min røv nu så (for) stor ud.
Spol to år frem.
Jeg har stadig 10 par bukser liggende i mit skab. Pæne er de. Dyre er de. Men. Godt sidder de ikke og jeg skal trække maven ind om til rygsøjlen, hvis jeg bare så meget som tænker på at lyne dem 5 mm. Det er sådan set rimelig noller. Faktisk er det pisseirriterende.
Men det er ikke det eneste der er pisseirriterende ved ikke, som i: overhovedet ikke, at have trænet i to år. Faktisk er der så mange ting, at jeg ikke engang gider at nævne dem her. Du ville komme til at kede dig inden de 20 grunde var nævnt og i øvrigt kender du sikkert godt fornemmelsen. Med andre ord: lad mig ikke vade mere i det.
Det er ikke uvant for mig at træne med tunge vægte. Heller ikke at løbe. Eller træne på diverse fitnesshold. Jeg har ligesom bare glemt det. Imellem tiden har ikke glemt at drikke vin. Jeg har heller ikke glemt hvor alt det gode mad og snacks står i dagligvarebutikkerne. Faktisk kan jeg høre det kalder på mig, når jeg ankommer med en ellers standhaftig mine og resolut går forbi de hylder. ”Aaaaaaaaannaaaaameeeeeettøøøøøøøø, vi stååår heeerovre”, kalder det.
Og så er jeg faldt i. Igen og igen.
Men. Nu er det slut.
Jeg har set i øjnene at det sjovt nok IKKE falder af af sig selv, det fedt. Det skal smeltes væk og helst af en kombination af hård træning og hep undervejs.
Derfor meldte jeg mig for to uger siden til Challenge holdet.
Hermed uddrag fra min første uge.
Den allerførste træningsdag var sat til at vare tre timer. Vi skulle måles, vejes, konditestes og hives i dellerne med en fedttang. Av. Jeg gruede lidt for, hvem mine holdkammerater ville være og jeg gruede ærlig talt en hele del over den såkaldte ”bip-test”, man skal igennem den første dag. En test, hvor man skal løbe og stoppe op. Løbe og stoppe op. Indtil man simpelthen er ved at hoste lungerne op. Lige den dag havde jeg ok gode ben, og trods følelsen af at løbe rundt med et mellemstort barn på maven aka de ekstra 14 kg der er kommet på, så gik det faktisk bedre end forventet og jeg var ikke den sidste.
Så langt så godt.
Tre dage efter stod den på fællestræning og med selvtilliden i orden fra min allerførste træning, gik jeg til stålet fra starten. Jeg kender øvelserne. Har lavet dem mange gange før. Jeg havde bare lige glemt HVOR hårde de er. Én ting er at træne med vægte, en anden ting er træne med sin kropsvægt.
Jeg kunne simpelthen ikke tage én eneste armbøjning. Ingen. Nul. Nada. Godt. Så er der da noget at arbejde med. Resten af timen foregik i en form for tåge, hvor jeg delvis havde tunnelsyn delvist så meget sved i øjnene, at de ikke kunne åbnes. Heldigt nok. For så kunne jeg ikke se hvor åndsvag jeg så ud, når jeg gik i en slags skovskider krabbegang hen langs det meget lange spejl. Jeg ved stadig ikke hvad den øvelse hedder, men den satte sine spor dagen efter. Og dagen efter igen. Faktisk så meget, at jeg var nødt til at gå baglæns ned af trappen og meget gerne ville have brugt en rollator i et par dage. Av. Mine. Ben.
På Challenge holdet er der dog ikke tid til at hvile ret meget på laurbærene. Og de ømme ben, for to dage senere, modtog jeg beskeden fra en træner ved navn Kristian, at vi lige skulle varme lidt op på trappen. Ej. Helt. Ærligt. Men jo. Det skulle vi. Afsted det gik. Eller afsted jeg vraltede. Det var ikke kønt. Men det gjorde godt. Virkelig godt. Virkelig virkelig godt. Og virkelig virkelig skønt at mærke kroppen igen.
En af de grunde til min krops muteren er selvfølgelig det oldgamle regnskab, der ikke balancerede. Der kom mere ind end benene kom ud og forbrændte noget af det. Men det er ikke den eneste grund. Min krop har i lang tid været stresset. Og når den er stresset, så holder den på alt hvad den kan holde på. Væske. Kager. Rødvin. Og alt det fedt den har. Det er den skide god til. INTET af det jeg puttede i kæften blev forbrændt og ved en måling på Tanita vægten, viste min forbrænding sig som en lillebitte streg. Nærmest usynlig streg.
Men no more piberi. Det er sådan set bare at gå i gang. Med at træne regelmæssigt og holde sig til kostplanen. Noget jeg har overordentligt svært ved. Man skal spise konstant og med mange grøntsager ligner man en omvandrende grøntafdeling, hvis man har en madpakke med.
Sidste træning på ugen er så fint tilrettelagt med en omgang løbetræning. På Djævleruten. For de uindviede kunne man måske tro, at det var en sød lille rute, men den passer overordentligt godt til sit navn. Den rimer også vildt godt på syretunge ben og selvom den kun er 5,5 km, så skal jeg da love for, at det føles som at få en velplaceret lussing på konditionstallet. Av.
Nu er det søndag aften. Benene er holdt op med at ryste og jeg kan allerede efter en uge mærke humøret på mine jeans er steget. De 10 par, der ligger og venter på at jeg kan lukke dem er optimistiske. ”Vi ved vi skal ud og feste sammen til sommer”, sagde de til mig for lidt siden. Og det skal vi bare. Feste og fejre.
Jeg kan mærke det her bliver godt. Ret godt. Og hårdt. Men godt. Meget godt.
Ja, jeg er en af dem; mor til 2 drenge, hvoraf den ene spiller fodbold 3 gange om ugen + kampe i weekenderne. Det i sig selv er super fint, og jeg nyder timerne på fodboldbanen – ok indrømmet, jeg nyder det mest når solen skinner!!!
Noget jeg ikke nyder helt så meget, er det cacaomælk- og frugt hysteri, som efterhånden har indfundet sig i mange af landets sportsforeninger. På min søns fodboldhold er det kun til kamp, at man som forælder skal skiftes til at have frugt og cacaomælk med, men hvem ønsker ikke at være en god forælder? Hvis cacaomælk er godt for restitutionen må det være godt alle de dage junior spiller bold, altså 3-4 x om ugen.
Ja, protein og lidt sukker er godt for restitutionen, men der findes både protein og sukker i helt alm mælk og en lang række andre fødevarer, som måske var bedre for vores små poder.
Et hurtigt regnestykke:
1 glas (2 dl.) cacaomælk 3 x om ugen = 600 ml. = i alt ca. 57 g sukker
Sundhedsstyrelsen anbefaler max 0,5 liter sodavand eller saftevand (eller CACAOMÆLK) pr. uge til børn ml. 7-15 år. = 50 g. sukker
Jeg syntes egentlig ikke, at jeg er super hysterisk i forhold til mine børn og mad – selv om mine børn sikkert vil mene noget andet – men der er da ingen grund til at fylde vores børn med så meget sukker, når vi ved, at sukker:
• Æder de vitaminer der er i deres krop • Ikke indeholder næringsstoffer – som i SLET ingen • Skaber inflammation i kroppen, hvilket på sigt kan føre til både overvægt og diverse livsstilssygdomme • Omdannes til fedt, hvis det ikke forbrændes • Gør blodsukkeret ustabilt, og dermed påvirker humør, indlæring og energiniveau
Vil du ha inspiration til, hvad du kan give dine børn efter sport, som gavner deres restitution, og uden at påvirke deres sundhed i negativ grad?
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-04-06 09:10:192016-04-06 09:10:19STOP nu det cacaomælk-hysteriske-curling-fodboldmor pis
Hos en håndværker, så der var naturligvis mange mænd tilstede, inkl. dem med håndværkerrøv, store rødvinsmaver og habitjakker, som ikke kunne knappes. Heller ikke hvis de holdt vejret og trak maven helt ind.
Snakken faldt på træning og en af mine træningskunder, som blev drillet lidt med sin alt for store mave.
Min kommentar var; ”ja, men han gør i det mindste noget ved det, hvad gør I selv for jeres sundhed”
…….og her var det så, jeg vågnede efter en alt for lang arbejdsuge!!
Svaret fra en af mændene var nemlig:
”Hø hø, jeg har været gift med den samme kvinde i 20 år, så jeg behøver skam ikke gøre noget ved den her” (mens han selvtilfreds klappede sig på sin 15 kg. kompakte overvægt midt på maven)
Okay, så man behøver altså ikke gøre noget ud af sig selv, når man har haft den samme partner i mange år? Hvad dælen er det for en mangel på respekt for sig selv og sin nærmeste.
Er det virkelig ok at lade stå til med både udseende og helbred, bare fordi du er godt gift?
Jeg mener ikke, at alle skal ligne fitness modeller, og jeg er helt klart tilhænger af indre værdier og ”jeg elsker dig præcis som du er” men come-on, det handler da lige så meget om personlig hygiejne, selvrespekt og respekt for sin partner. Hvorfor er det, at mange først gør noget ud af deres krop når de skal skilles, og så snart de har en fast partner, er det lige meget, om de lader kroppen gå i forfald?
For mig handler sundhed om respekt for mig selv. Jeg skal kunne lide at se mig selv i spejlet og den kropsfornemmelse det giver at være i god form, men det handler da også om, at jeg gerne vil være attraktiv overfor min partner.
Så min sidste kommentar til manden med de 15 kg. siddende på maven var naturligvis: ”jamen så håber jeg da vi ses til lidt træning, hvis du engang skal skilles……”
http://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.png00Anja Nielsenhttp://anjanielsen.dk/wp-content/uploads/2016/01/anja-nielsen-logo.pngAnja Nielsen2016-04-04 14:17:372016-04-04 20:20:55Er det ok at være fed, bare fordi du har været gift i 20 år?
