STOP nu det cacaomælk-hysteriske-curling-fodboldmor pis
Ja, jeg er en af dem; mor til 2 drenge, hvoraf den ene spiller fodbold 3 gange om ugen + kampe i weekenderne. Det i sig selv er super fint, og jeg nyder timerne på fodboldbanen – ok indrømmet, jeg nyder det mest når solen skinner!!!
Noget jeg ikke nyder helt så meget, er det cacaomælk- og frugt hysteri, som efterhånden har indfundet sig i mange af landets sportsforeninger. På min søns fodboldhold er det kun til kamp, at man som forælder skal skiftes til at have frugt og cacaomælk med, men hvem ønsker ikke at være en god forælder? Hvis cacaomælk er godt for restitutionen må det være godt alle de dage junior spiller bold, altså 3-4 x om ugen.
Ja, protein og lidt sukker er godt for restitutionen, men der findes både protein og sukker i helt alm mælk og en lang række andre fødevarer, som måske var bedre for vores små poder.
Et hurtigt regnestykke:
1 glas (2 dl.) cacaomælk 3 x om ugen = 600 ml. = i alt ca. 57 g sukker
Sundhedsstyrelsen anbefaler max 0,5 liter sodavand eller saftevand (eller CACAOMÆLK) pr. uge til børn ml. 7-15 år. = 50 g. sukker
Jeg syntes egentlig ikke, at jeg er super hysterisk i forhold til mine børn og mad – selv om mine børn sikkert vil mene noget andet – men der er da ingen grund til at fylde vores børn med så meget sukker, når vi ved, at sukker:
• Æder de vitaminer der er i deres krop
• Ikke indeholder næringsstoffer – som i SLET ingen
• Skaber inflammation i kroppen, hvilket på sigt kan føre til både overvægt og diverse livsstilssygdomme
• Omdannes til fedt, hvis det ikke forbrændes
• Gør blodsukkeret ustabilt, og dermed påvirker humør, indlæring og energiniveau
Vil du ha inspiration til, hvad du kan give dine børn efter sport, som gavner deres restitution, og uden at påvirke deres sundhed i negativ grad?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!