Sund familie
Måske kender du familier, hvor mor altid er på kur. Eller måske kender du familier, hvor et af børnene er overvægtigt og får speciel kost og løftede pegefingre, som ofte ender i frustrationer og trods.
Hvilket familieliv ønsker du for din familie? Og hvad skal sundhed være for jer?
Et sundt familieliv behøver hverken være besværligt eller kedeligt og der findes ingen færdig opskrift på, hvordan man er en sund familie, men der findes mange måder at inddrage sundhed som en del af hele familiens hverdag uden løftede pegefingre og frustrationer.
En sund hverdag gavner børns trivsel, energi og indlæring, og jo tidligere de sunde motionsvaner bliver indarbejdet, jo sundere vil dine børn være som teenagere og voksne.
I foredraget får du forslag til, hvordan I som familie kan lægge de gamle vaner om til nye og sundere vaner, så hele familien får fokus på sundhed uden at skulle leve med strenge forbud og restriktioner.
Der bliver gjort op med begrænsende overbevisninger i forhold til det at leve sundt, og tage sunde valg i hverdagen.