Indlæg

Her er en god opskrift til mellemmåltider – husk kød, fisk, æg og/eller ost sammen med. Det er samtidig en god kilde til de essentielle fedtsyrer på grund af de mange kerner. Disse knækbrød er fantastiske og hitter hos både børn og voksne. Pas dog på, at der ikke ryger for mange indenbords…..

Ingredienser:

1 dl. havregryn

1 dl. sesamfrø

1 dl. hørfrø

1 dl. solsikkekerner

1 dl. græskarkerner

1½ dl. rugmel

2 dl. groft speltmel

2 tsk. salt

2 dl. vand

1 dl. rapsolie (koldpresset).

1 tsk. bagepulver

Tilberedningstid:

25-30 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Bland de tørre ingredienser. Put væsken i. Del dejen i to og rul den ud mellem to lag bagepapir. Skær i 20 firkanter. Bages i 15-20 minutter ved 175 grader.

Måske kender du allerede stenalderbrødet. I denne variant kan du tilsætte lidt tørret frugt eller mørk chokolade. Når du laver dem i små muffin forme bliver de lette at have med som mellemmåltid eller en hurtig snack.

Ingredienser:

100 g. græskarkerner

100 g. solsikkekerner

100 g. mandler

100 g. valnødder eller hasselnødder

100 g. hørfrø

100 g. sesamfrø

5 æg

½ dl. olie

2 tsk. salt

Tilsæt evt. 100 g. rosiner eller tørrede tranebær (du kan også bruge mørk chokolade for et ekstra tvist)

Tilberedningstid:

30 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Bland det hele sammen, og kom massen i små muffin forme.

Bages ved 160 grader i cirka 20-25 min.