,

Er det ok at være fed, bare fordi du har været gift i 20 år?

anjanielsen.dk

anjanielsen.dk

Jeg var til en reception i fredags.

Hos en håndværker, så der var naturligvis mange mænd tilstede, inkl. dem med håndværkerrøv, store rødvinsmaver og habitjakker, som ikke kunne knappes. Heller ikke hvis de holdt vejret og trak maven helt ind.

 

Snakken faldt på træning og en af mine træningskunder, som blev drillet lidt med sin alt for store mave.

Min kommentar var; ”ja, men han gør i det mindste noget ved det, hvad gør I selv for jeres sundhed”

 

…….og her var det så, jeg vågnede efter en alt for lang arbejdsuge!!

 

Svaret fra en af mændene var nemlig:

”Hø hø, jeg har været gift med den samme kvinde i 20 år, så jeg behøver skam ikke gøre noget ved den her” (mens han selvtilfreds klappede sig på sin 15 kg. kompakte overvægt midt på maven)

 

Okay, så man behøver altså ikke gøre noget ud af sig selv, når man har haft den samme partner i mange år? Hvad dælen er det for en mangel på respekt for sig selv og sin nærmeste.

Er det virkelig ok at lade stå til med både udseende og helbred, bare fordi du er godt gift?

Jeg mener ikke, at alle skal ligne fitness modeller, og jeg er helt klart tilhænger af indre værdier og ”jeg elsker dig præcis som du er” men come-on, det handler da lige så meget om personlig hygiejne, selvrespekt og respekt for sin partner. Hvorfor er det, at mange først gør noget ud af deres krop når de skal skilles, og så snart de har en fast partner, er det lige meget, om de lader kroppen gå i forfald?

 

For mig handler sundhed om respekt for mig selv. Jeg skal kunne lide at se mig selv i spejlet og den kropsfornemmelse det giver at være i god form, men det handler da også om, at jeg gerne vil være attraktiv overfor min partner.

 

Så min sidste kommentar til manden med de 15 kg. siddende på maven var naturligvis: ”jamen så håber jeg da vi ses til lidt træning, hvis du engang skal skilles……”

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.