Ingredienser til dressing

1½ dl. Miracle Whip Balance eller fromage frais

1 tsk. sukker

7 tsk. balsamicoeddike

 

Ingredienser til salaten

2 store broccoli i små buketter

1 rødløg (finthakket)

1 dl. rosiner

1 dl. solsikkekerner

100 g. kalkunbacon i små tern

 

Tilberedningstid:

(Forberedelse 3 timer)

15 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Dressingen blandes godt og trækker i 3 timer.

Broccolien deles i små buketter og løget hakkes fint.

Baconet steges sprødt på panden og afkøles let.

Solsikkekernerne ristes let på panden og afkøles let.

Broccoli, løg og rosiner blandes i dressingen.

Baconterningerne og de ristede solsikkekerner drysses hen over salaten inden serveringen.

Ingredienser:

250 g. kogte rødbeder

1 tsk. salt

Balsamicoeddike

Ekstra-jomfruolivenolie

½ citron

1 bundt frisk bredbladet persille

50 g. feta

Tilberedningstid:

20 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Kog rødbederne i lidt salt i ca. 1 time eller til rødbederne er møre.

Riv de kogte rødbeder i foodprocessoren eller med rivejern. Put dem i en skål og hæld et par sjatter balsamicoeddike og ekstra-jomfruolivenolie i. Pres saft af ½ citron i. Finhak et bundt persille og tilsæt det meste af det. Rør det sammen med rødbederne. Drys den resterende persille over, smuldr feta ned i og slut af med et dryp ekstra-jomfruolivenolie. Server med et stykke kød og evt. en grøn salat.

 

IMG_0737-773x1030

Ingredienser:

500 g. hakket kyllingekød eller kalkun

2 æg

1 spsk. havregryn

1 bundt frisk persille

1 bundt frisk oregano eller kørvel

1 gulerod

1 fed hvidløg

1 løg

salt

peber

 

Tilberedningstid:

20 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Persille, oregano, gulerod, hvidløg og løg hakkes fint i en hurtighakker.

Kødet blandet med urteblandingen. Hvis farsen er lidt for fast, tilsæt lidt vand til den er tilpas lind. Formes til frikadeller og steges i olie på en varm pande.

Serveres med salat og blomkålsris

 

Ingredienser:

1 blomkålshoved i buketter, brug også stilken

1 løg i små tern

0,75 dl. vand

Bouillon

1 porre skåret i ringe

Hakket persille, koriander eller citronmelissse

3 knuste fed hvidløg

1 finthakket chili

Salt og peber

Evt. kyllingestykker, laks eller anden fisk i tern, rejer eller muslinger

 

Tilberedningstid:

20 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Blancher løgene i 1 tsk. kokosolie eller rapsolie. Tilsæt blomkål, kogende vand, bouillon, chili, salt, lidt peber, hvidløg og persille. Lad det koge i 3-4 minutters tid. Blend hele blandingen og hæld det tilbage i gryden. Lad blandingen simre, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere chili. Tilsæt til sidst porrer og lad suppen simre i et minuts tid.

Tilsæt laksestykker, rejer, kyllingestykker eller lignende. Suppen småkoger yderligere i 4-5 minutter, indtil du kan se, at laksen, rejerne eller kyllingen ikke længere er rå indeni.

Top med persille eller den krydderurt, du foretrækker.

Ingredienser:

500 g. hakket oksekød (maks. 12 %)

2 æg

1 dl. havregryn

100-150 g. mager ost

4-5 snackpeber

Salt

Peber

100-150 g. sesamfrø

 

 

Tilberedningstid:

20 min.

Antal personer:

4

Tilberedning:

Hak snackpeberne i små tern og riv osten. Bland oksekød, æg, havregryn, ost, snackpeber, salt og peber sammen i en skål.

Sesamfrø kommes i en skål. Vand hældes i en anden skål.

Dyp en spiseske i vandet og tag en skefuld fars op. Form i hånden og rul i sesamfrøene. Steg oksedellerne på panden.

Nydes med blomkålsmos, ris, eller andet.

Denne opskrift er en af de første retter jeg kan huske at jeg lavede som barn. Retten er let, sund og billig og passer både til den travle familie, som har brug for noget, som kan opvarmes igen, og til et presset SU budget.

Ingredienser:

500-600 g. hakket oksekød (maks. 12 %)

¼ hvidkålshoved eller spidskål

4 gulerødder

2 porrer

4 søde kartofler (sweet potatoes)

5 dl. kogende vand eller bouillon

2 spsk. ris

Salt, peber, karry, paprika

 

Tilberedningstid:

40 min.

 

Antal personer:

4

 

Tilberedning:

Rens grøntsagerne og snit dem fint. Brun kødet let og tilsæt grøntsagerne, brun dem med.

Tilsæt vand/bouillon, ris og krydderier. Lad det småkoge i ½ time, rør af og til.

Denne lækre kyllingeret kan let opvarmes igen, så derfor er opskriften i store mængder. Du kan naturligvis halvere mængden af ingredienser for bare en enkelt middag.

Ingredienser:

1 kg. kyllingebryst

3 spsk. olie

3 hakkede løg

2 røde peberfrugter i tynde strimler

3 fed hvidløg

1½ tsk. stødt ingefær

3 spsk. karry

1 tsk. chilipulver

3 tsk. salt

3 ds. flåede hakkede tomater

2 spsk. friske koriander eller mynte, hakket

2 tsk. garam marsala

1 ¼ dl. yoghurt naturel

Cashewnødder

 

Tilberedningstid:

60 min.

 

Antal personer:

4

 

Tilberedning:

Svits løg, rød peber, hvidløg og ingefær i olie til løgene er bløde og gyldne. Rør af og til. Tilsæt karry, chili og salt og rør rundt. Kom de hakkede tomater i. Tilsæt de hakkede krydderurter, kylling og garam marsala. Rør godt rundt, så kyllingen dækkes helt af karryblandingen. Lad det småkoge under låg i 45 minutter, eller til kyllingen er mør. Rør yoghurten i og lad det snurre, så det ikke skiller. Kom cashewnødder i og varm det igennem.

Server med ris, blomkålsris eller grøntsagspasta og salat.

Ingredienser:

4 ferske laksefiletter a 100 g.

1 cm. frisk ingefær

1 spsk. sojasauce

1/2 tsk. honning

1 drys sød chilispice-mix

10 g. blandede nødder/kerner/frø

 

200 g. rødbeder i stave

200 g. gulerødder i stave

200 g. pastinak i tern

200 g. knoldselleri i tern

 

Persillepesto

20 g. persille

1 fed hvidløg

1 spsk. rapsolie

1 spsk. vand

Salt og peber

 

Tilberedningstid:

40 min.

 

Antal personer:

4

 

Tilberedning:

Skræl og riv ingefæren, pres saften fra og rør den sammen med sojasauce og honning.

Skyl laksestykkerne og læg dem i et smurt, ildfast fad. Dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.

Pensl laksen med marinaden og drys med en anelse sød chilispice-mix. Fordel til slut en blanding af kerner, nødder og frø henover.

Bag laksen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 25 minutter.

Blend ingredienserne til persillepestoen og smag til med salt og peber. Vend pestoen med rodfrugterne, som herefter lægges i et smurt, ildfast fad.

Bag rodfrugterne i en forvarmet ovn ved 175 g. varmluft i 25-35 minutter (der skal være bid i rødderne).

grøntsagspasta_kødsauce-1030x773

 

Grøntsagspasta er super let at lave, sager fantastisk og sparer dig for den hvide pasta. En spiralli kan købes på nettet eller hos isenkræmmeren. Pris ca. 100-150 kr.

Pas på du ikke lader dig snyde af den friske grøntsags pasta du kan købe i supermarkederne. På pakken står, at det indeholder 40% grøntsager, men energi indholdet er lige så højt som hos alm. hvid pasta.

Ingredienser bolognaise 

1 løg

1-3 fed hvidløg

2 spsk. olivenolie

500 g. hakket oksekød (3-12 %)

2 gulerødder

½ squash eller aubergine

Evt. champignon i tynde skiver eller en lille dåse majs

1 dåse hakkede tomater (400 ml.)

1,5-2 dl. vand

1 terning oksebouillon

1 lille dåse tomatpasta (70 g.)

Tørrede krydderurter efter smag (basilikum, oregano, timian)

Salt og peber

 

Ingredienser grøntsagspasta

1 mellemstor squash og 5 mellemstore gulerødder

 

Tilberedningstid:

30 min.

 

Antal personer:

4

 

Tilberedning:

Hak løg i små tern og pres hvidløg. Varm olien i en stor gryde. Svits løg og hvidløg i olien til de er bløde. Tilsæt oksekød og brun det. Når oksekødet er gennemstegt, tilsættes grøntsagerne og vendes med oksekødet. Når grøntsagerne er blevet en smule bløde, tilsættes hakkede tomater, vand, oksebouillon, tomatpasta og tørrede krydderurter. Lad det hele simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber.

Imens kødsaucen simrer, kan du gå i gang med at lave grøntsagsspaghettien. Det eneste, du skal gøre, er at rive squash og gulerødder i tynde strimler på enten et mandolinjern, et juliennejern eller vha. en spiralli.

Svits pastaen et par minutter i en wok eller på en pande.

Server grøntsagsspaghetti med kødsauce og evt. revet parmesan på toppen.

Disse ris er et fantastisk alternativ til alm. ris og en god måde at spare på stivelsen i din kost. De smager fantastisk, og er dejligt sprøde.

Ingredienser til kogte ”ris”

1 blomkålshoved

Vand

Salt

 

Fremgangsmåde

Riv blomkålen på et groft rivejern, så den har en struktur som ris. Bring lidt vand tilsat salt i kog i en gryde. Tilsæt blomkålen og kog et par minutter. Hæld den herefter op i en sigte og rør rundt. ”Risene” er klar til servering.

 

Antal personer

4

 

Ingredienser til stegte ”ris”

1 blomkålshoved

2 spsk. smør

Salt og peber

Evt. andre revne/finthakkede grøntsager – rød peber, løg, gulerod mv.

 

Fremgangsmåde

Riv blomkålen som ovenfor. Tilsæt evt. andre revne grøntsager. Svitses   i fedtstoffet i 5 – 10 minutter til blomkålen er blød. Tilsæt salt og peber efter smag.

 

Antal personer:

4