I denne uge skulle jeg være alene hjemme med mine to børn i en uge, da min mand skulle til Kina for at deltage i et løb. Der var egentligt lagt op til en uge med masser af tid til træning og ro på kosten, da ingen andre voksne mennesker kunne ”forstyrre” med slik, is eller kage.

 

Men. Universet og jeg var ikke helt enige om det set-up og i det øjeblik min mand boardede flyet i Helsinki med kurs mod Kina, fik begge mine børn omgangssyge på den der helt overdrevne måde, hvor man som forælder ligner en bange hamster efter to dage uden nattesøvn og afsindig mange tøjvaske.

 

Jeg måtte vinke farvel til fællestræning tirsdag og torsdag, da ingen ligefrem brændte efter at komme og passe af frygt for at indhalere samme virus.

 

Torsdag var jeg så desperat at jeg pakkede blege unger ned et IC3 tog og tog over til en veninde i København. Optimistisk tog jeg løbetøjet med og løb en tur rundt om søerne. En tur jeg har løbet tusindvis af gange og jeg glædede mig til det.

Men. Det var verdens dårligste løbetur. Kunne slet ikke finde den rette vejrtrækning. Mine ben gjorde ondt og jeg følte mig simpelthen så tung. Heldigvis for min stoltheds skyld, havde jeg noget løbetøj på, som jeg virkelig godt kan lide og som jeg har det godt i, så i det mindste gik jeg ikke også ned på udstyr.

 

Der er ikke meget mere at sige til den uge, end at jeg fik øvet noget seriøs trappetræning, da vi har soveværelser på 1. Salen og vaskerum i kælderen. Jeg fik øvet min parathed og omstillingsevne en hel del, da jeg hovedsageligt blev vækket om natten og på et nanosekund skulle vurdere situationens karakter og handle derefter.

Mine børn roste mig endda for min hurtighed og min ene søn spurgte helt oprigtigt: ”Mor, hvordan kan du komme hen til mig så hurtigt med en brækspand, når jeg kun har sagt mooar, én gang?” Det er bare sådan noget man lærer på Bodychallenge, min dreng.

spand

Så faktisk var jeg ikke ked af at have misset to af ugens tre træninger, for det her føltes som en omgang hardcore crossfit med alle de børn og vasketøj jeg skulle slæbe rundt på. Oven-i-hatten ville jeg ikke have overlevet, hvis ikke jeg havde kørt benhård mentaltræning, så jeg synes faktisk jeg klarede det ret godt.

 

Sindssyg god sideeffekt det har, det her Bodychallenge.

 

For mig er sundhed ikke sort/hvid. Jeg forsøger, at give mine børn så sund og varieret kost som muligt, og lære dem om vigtigheden i, at passe på sig selv. Jeg syntes ikke selv, at jeg er ekstrem, (selv om mine drenge nok vil mene noget andet) men jeg har ret faste principper om, hvad de må få, og hvad de ikke må få at spise.

yumyum

Sundhed handler dog også om at indgå kompromiser, f.eks. har mine drenge i mange år spist havregryn til morgenmad, ovenpå havregrynene kunne de få en håndfuld rugfras eller af og til corn flakes, men ALTID med havregryn. Jeg laver også hellere scramblede æg, kalkunbacon og lækkert rugbrød end at servere rundstykker i weekenden.

 

En torsdag aften inden spisetid udviklede en indkøbstur i Super Brugsen sig næsten til et drama foran en kassedame og 3 andre kunder i køen til kassen, da min søn mere end kraftigt insisterede på, at vi skulle købe Yum Yum nudler med til hans madpakke

 

For de uindviede er Yum Yum nudler små poser med billige nudler lavet af hvedemel, en lille pose med kyllinge- eller oksekødsaroma og en masse E-numre.

 

Mig: ”NEJ, det får du så ikke med til din frokost”

O: ”arh kom nu, alle de andre må få det, hvorfor skal vi altid være så sunde og kedelige i vores familie”

Mig: ” Vi er da ikke kedelige, du må gå i skole i lyserøde gamacher og tyl skørte, men du får ikke nudler med til frokost”

O: ”Det er bare SÅ typisk, når jeg bliver 18 vil jeg spise ALT det jeg ikke må”

Mig: ”Det lyder da som en god ide, hvad vil du så egentlig spise?”

O: ”Yum yum nudler, kinesiske jordbær og Gin……….”

Mig: ”øh godt så, jamen så må du da glæde dig enormt meget til du bliver 18 år”

 

Vi kom ud af Super Brugsen UDEN Yum Yum nudler, men med en virkelig muggen dreng.

 

En bemærkning fra min mor dagen derpå (ja, det er jo blandt andet det man har bedsteforældre til) fik mig til at tænke på, at jeg måske kunne bruge de der (i min verden klamme) nudler til at indgå et kompromis. Grøntsager og salat er nemlig ikke ligefrem på min søns liste over hans yndlings spise.

 

Kompromiset blev:

Et stk. Plastic bøtte med spidskål, agurk, sukkerærter, gulerødder, kyllingefilet, kalkunbacon i små tern OG ½ pakke kogte Yum Yum nudler uden tilsat aroma og E-numre men i stedet lidt dressing.

Yum_madpakke_anjanielsen

Resultat:

Et stk. søn som gladelig spiste sin madpakke, fik spist flere grøntsager og mere protein end til sin normale frokost OG ca. 35 g. nudler.

Facebook, onsdag kl. 10.13:

Mig: ”Men INTET af det jeg gør virker!”

 

Anja: ”Tror du virkelig du kan fucke din krop op i to år, og så fikse det på 12 uger?”

Fuck

Således oplyst gik jeg bandende ud i køkkenet og kiggede ned i min grøntsags-skuffe i køleren. Broccoli. Bah! Kål. Bah! Salat. Bah! Gulerødder. Bah! Giv mig noget sukker, noget kage, en iskold weissbier med ristede nødder til. Eller bare hvad som helst andet end de grøntsager.

 

Indsæt selv alle de bandeord du kender her: _______________, så har du nogenlunde titlen på min seneste uge.

 

Dertil har jeg haft følelsen af at slæbe rundt med en tonstung minearbejder på ryggen hele ugen. Tunge ben. Tung krop. Tungt hoved. Tungt humør og en kostplan jeg var uvenner med. En fedtprocent, der virkede urokkelig og en hidsighed over at min krop ikke er 25 år længere. Hej kliché. Og hej kliché, at jeg er gift med en sportsmand, som på 10 sek. Kan gøre min superfede racercykel klar til forårsturene. Som snildt kan pege og på vores TRX-system og vægtstangen i garagen og minde mig om at alle dele er til fri afbenyttelse – for ikke at tale om de tre kettlebells, der står så fint på rad og række. Ironien er da til at få øje på.

 

Særligt fordi ingen i huset er fanatiske med sport. Min mand gør det fordi han kan lide det, og det har han altid gjort. Han psykopat-træner ikke og spiser efter en kostplan, men når ungerne er lagt i seng løber han gerne en tur, eller nupper en time på cyklen midt på dagen, for lige at cleare tankerne.

 

Alt i alt rigtig fin inspiration, men der er jo ikke rigtigt nogen der kommer og fjerner fedtet om natten eller løber for mig eller træner med vægte, mens jeg ligger mageligt i min sofa. Min krop er heller ikke 20 år længere, så det der med KUN at begynde at træne og så se kroppen forandre sig på forholdsvis kort tid, det er bare slut, som i: s.l.u.t.

 

Der er nye boller på den suppe som hedder: tålmodighed. Noget der absolut IKKE ligger i mit DNA. Jeg hader alt der går langsomt. Jeg gider ikke at det pludselig skal tage fire måneder at tabe ét kg. Og nej, jeg elsker ikke min krop imens eller kan nyde at jeg gør noget godt for mig selv mens jeg venter på at jeg kan presse min røv med i de jeans der ligger og venter.

 

Mentaltræning, sagde du?

 

Fint. Det må så vente til næste uge.

 

Jeg skal lige være færdig med at være sur først.

 

Tak_anjanielsen

I februar havde vi i Lido Fitness en trekking tur til Afrika. En pige fra vores netværk ville super gerne med, men indkøb af udstyr til sådan en tur er bare super dyrt, så hun var lidt tvivlende.

Jeg tilbød, at hun måtte låne alt mit udstyr til turen. Jeg har selv været på turen 2 gange, og har alt lige fra rygsæk og taske til sovepose og tøj.

Jeg mener selv at jeg er et gavmildt menneske, man må låne næsten alt hvad jeg ejer.

 

En måned efter deres hjemkomst fra Afrika fandt jeg pludselig alt mit udstyr på mit kontor i Lido Fitness. ”Nå, tænkte jeg, det var da fint, at hun kunne bruge det” Jeg kiggede efter denne der seddel, som nok ville ligge sammen med udstyret med et ”tak for lån”

Jeg kiggede i begge tasker og rodede dem faktisk godt igennem, for den der seddel måtte da være der, men det var den ikke…..

 

Okay, jeg blev faktisk pisse fornærmet. Hvor er det bare mega dårlig stil at låne udstyr for over 20.000 kr. og så ikke engang sige tak!!!

Jeg forventer ikke rødvin eller blomster, bare et simpelt tak.

 

Men omvendt, det er jo bare mine regler, og hvor er det egentlig en uren tanke at låne noget ud, og samtidig forvente noget til gengæld – eller hvad?

 

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at jeg blev ramt, fordi at jeg selv benytter mig af mange tjenester. Jeg er lige nu ved at blive skilt, og skal flytte i et nyt hus, og hold nu fast, hvor er der mange mennesker der byder ind med hjælp og tjenester på den ene eller den anden måde.

Alle de muligheder jeg har fået, alle de oplevelser og rejser jeg har været på, og alle de ting jeg har lært, både i min tid som sportsudøver og som selvstændig, har jeg til dels lært, fordi andre havde lyst til at gøre en forskel, hjælpe og bidrage. Jeg vil jo aldrig kunne betale mig fra alle de tjenester i rødvin og blomster, men jeg forsøger altid at sige tak.

 

Jeg forsøger også at sige tak, når folk giver sig tid til at brokke sig, når mit personale er ærlige, når folk gider komme med forslag til, hvordan tingene kan gøres anderledes (okay, jeg indrømmer også, at dage med 50 nye forslag til forbedringer i Lido Fitness kan være en smule anstrengende) men hvor er det bare værdifuldt og udviklende, når andre mennesker gider gøre sig den ulejlighed at gøre noget for mig. Det er jo lettere bare at holde sin mund.

 

Jeg forsøger også, at sige tak for dem, som har såret mig og trådt på mig, for livet, for mine børn – også når de brokker sig, for min kommende eksmand, for min opvækst osv. Alt sammen bidrager jo til min udvikling.

 

Jeg har en naiv tro på, at hvis vi møder verden med taknemmelighed, er det også det vi får igen.

 

Så hvis jeg på et tidspunkt har glemt at sige tak til dig, får du det lige her: TAK ;-)

Chiafrø_anjanielsen

Det er ikke uden grund, at chia frø er blevet det nye “skyr” indenfor sundhed. De bittesmå frø indeholder nemlig en masse gavnlige proteiner, fibre, kalcium og antioxidanter, og ikke mindst indeholder de en del omega 3 fedtsyrer.

 

Faktisk er der 15 gange flere antioxidanter i chiafrø end der er i broccoli, de indeholder 4 gange så mange kostfibre som hørfrø, og bare to teskefulde chiafrø pr. dag dækker dit daglige behov for omega 3 fedtsyrer.

 

Chiafrø udvider sig mange gange deres oprindelige størrelse når de opløses i vand, og derfor virker det lille superfrø mættende.

 

Du kan naturligvis bruge chiafrø i bagværk og som drys på f.eks. yoghurt og skyr, men du kan også lave en lækker chia grød som nydes kold. – se opskrift HER

Har også eksperimenteret med en hjemmelavet proteinbar med chiafrø, som hitter hos både mine drenge og mig selv – se opskrift HER

chiagrød_kold2

Ingredienser:

2 dl. mælk, rismælk eller kokosmælk

½ dl. chiafrø

3 groft hakkede dadler (andet tørret frugt kan bruges)

6 spk. skyr eller yoghurt naturel

 

Antal personer:

2

Tilberedningstid:

5 min.

Fremgangsmåde:

Væske, chiafrø og de grofthakkede dadler lægges i blød i køleskabet natten over.

Grøden tages ud om morgenen og blandes med 6 spiseskefulde skyr eller yoghurt naturel.

Deles i 2 portioner og serveres med 2 spk. Blandede nødder eller kerner (mandler, hasselnødder, græskarkerner, solsikkekerner etc.) på toppen

ProteinbarChia_Anjanielsen

Ingredienser:

1 dl grovvalsede havregryn

1 dl mandler, grofthakkede

1 dl solsikkekerner

2 spsk chiafrø

2 scoop proteinpulver med chokoladesmag (60 g.)

2,5 dl dadler, udstenede

 

Antal personer:

4

Tilberedningstid:

15 min.

Fremgangsmåde:

Hæld havregryn, mandler, solsikkekerner, chiafrø og proteinpulver I en skål og rør det hele godt sammen.

Tilsæt dadler I en foodprocessor eller blender, og blend til du har en klæbrig og sammenhængende masse.

 

Hæld dadelmasse og de øvrige ingredienser sammen I en skål og ælt det sammen til en sammenhængende dej.

Du kan evt. Tilsætte lidt vand for at få det hele til at hænge bedre sammen (tilsæt en smule ad gangen)

 

Hæld massen I en form, som er belagt med bagepapir eller plasticfolie og tryk massen godt sammen, så barerne bliver faste.

Herefter sættes formen I fryseren I et par timer, så barerne bliver faste og sammenhængende, inden du skærer dem ud I små barer.

 

Opbevares I en lufttæt beholder. Jeg kan personligt bedst lide dem direkte fra fryseren, hvor de er mere faste.

 

Her taler jeg ikke sexuel berøring, men et godt fast kram, blevet nusset på armen eller fået massage? Ofte er den berøring vi oplever forbundet med sex, og det er jo skønt, men det kan også være meget mere end det.

 

Indrømmet; jeg er selv en labrador, jeg ELSKER at blive rørt ved, jeg er til krammere, holde i hånd, blive nusset på armen osv.

Jeg går til kosmetolog ligeså meget pga. ansigtsmassagen som for at pleje min hud, og når min frisør giver mig hovedbundsmassage, håber jeg altid, at hun fortsætter i timevis.

– Hvis jeg virkelig var en labrador, ville jeg smide mig på ryggen og forvente at blive kløet på maven det meste af dagen ;-)

labrador_anjanielsen

I går på mine yogatimer arbejdede vi med bagudbøjninger/ekstension af rygsøjlen. Normalt kan disse timer åbne op for lidt vrede og frustration, men også en masse energi.

 

Da jeg startede min sidste yoga time, var der en del uro i salen. Det var tydeligt, at deltagerne kom direkte fra arbejde, havde haft travlt, kørt i tæt trafik og havde skyndt sig, for at kunne nå at fremmøde holdet til tiden.

 

Vi lavede en ekstra lang afspænding i går, og alle deltagerne blev ”puttet” under et tæppe, hvor hver enkelt deltager fik pakket tæppet omkring dem. Og her slog det mig, hvor vigtigt berøring er, og hvor lidt vi danskere bliver rørt ved i vores hverdag.

 

Det var helt fantastisk at se, hvad der sker i et rum, når vi mærker fysisk berøring. Deltagerne på timen faldt helt hen, man kunne se de var trygge, de var i ro, og flere sagde efter timen, at de ville droppe den resterende træning de havde planlagt, og tage hjem og slappe af i stedet. Det var ret magisk….

 

Tænk, at det at blive pakket ind i et tæppe, og blive berørt på ben og fødder, gør så stor en forskel for os, og hvor er det synd, at vi lever i en kultur, hvor et fast håndtryk er det nærmeste vi kommer hinanden.

 

Når vi modtager indtryk via huden, har det stor betydning for, hvordan vi har det både fysisk og mentalt. Huden er vores største sanseorgan, og er den sans vi udvikler først, faktisk allerede i fosterstadiet.

Fysisk berøring stimulerer blodcirkulationen, stofskiftet og en masse hormonelle processer.

Mentalt påvirker berøring både vores hukommelse, følelser samt har betydning for vores kognitive evner som opfattelse, analyse, og planlægning.

 

Med andre ord: Fysisk berøring er super vigtigt for vores trivsel, sundhed og udvikling.

 

Så tilbage til mit spørgsmål: Hvornår er du sidst blevet rørt ved?

 

Jeg har bestilt en tid i næste uge til massage hos skønne Helene og min indre labrador glæder sig. Du kan tjekke hende ud

HER

 

anjanielsen

Det tænkte jeg nok…..

 

Jeg har en bekendt, som er kommet lidt ud af form, og som i forgårs sendte mig en besked; om jeg kunne anbefale det der kemikalium fra Green Coffee, som antænder din krops skjulte forbrændingsevne med 318%…

Det er blevet anbefalet af Womens Health & Fitness – øh eller rettere sagt; det er en af de der fake annoncer du finder på nettet…..

Min bekendte er ret skarp faktisk, så du skal ikke være spor flov, hvis du har haft de samme tanker, for det er helt naturligt at ryge i den der: ”kan jeg ikke lige gøre noget drastisk i en uge for at sætte gang i vægttabet” fælde.

 

Jeg har løsningen til dig:

 

A: Spis alle de isterninger du vil, og drik alt det vand du kan – INTET andet….

 

Eller

 

B: Spis 100 g. kogt torsk og 150 g. kogt broccoli 6 x om dagen…

 

Jeg har selv prøvet B, og det virker. Det var, da jeg for mange år siden stillede op i fitness konkurrencer og havde svært ved at tabe mig på mine ben. – inden jeg blev klogere, inden jeg ved alt det jeg ved i dag.

Jeg gjorde det faktisk i 6 uger, og det er de værste 6 uger i mit liv.

 

Nå, men tilbage til Green Coffee og det hurtige vægttab. Selvfølgelig findes der ikke noget der kan øge din forbrænding med 318%, og desværre findes der ikke nogen hurtig løsning på et sundt vægttab.

 

Der findes vedholdenhed, sund kost, træning og ikke mindst TÅLMODIGHED. Jeg ved, at det er super kedeligt, men det er bare sådan det er.

 

Når du har valgt at læse dette indlæg, er det nok fordi du inderst inde håber, at jeg har den hurtige løsning på det hurtige vægttab.

Hvis det skal gå hurtigt, kan du benytte et af ovenstående forslag, men hvis du ønsker at tabe dig 5 kg. og HOLDE VÆGTTABET, vil jeg i stedet spørge dig om følgende:

 

Hvorfor er det vigtigt for dig at tabe 5 kg.?

 

  • Fordi du snart skal i badetøjet?
  • Fordi du er ked af det du ser i spejlet?
  • Fordi du håber, at andre vil syntes bedre om dig?
  • Fordi du ønsker et bedre selvværd?

 

Uanset hvad din motivation er, er det den som du skal finde frem hver eneste dag. Og lad mig fortælle dig en meget vigtig ting:

De er ikke de 5 kg. vægttab som gør dig lykkelig, det er vejen hen til de minus 5 kg. Altså alle de sunde ting du gør; din træning, dit indtag af grøntsager, dit indtag af god kvalitets protein, essentielle fedtsyrer, væske, din søvn osv. Det er alt det som gør, at du:

  • Er glad for at komme i badetøjet
  • Bliver gladere for det du ser i spejlet
  • Udstråler alt det som gør, at andre bliver vilde med dig
  • Får et bedre selvværd’

 

Så mine bedste råd til dig er:

  1. Integrer TÅLMODIGHED – du får brug for det
  2. Lav de ændringer i din livsstil som gør dig glad og som du kan holde resten af livet

 

Har du brug for hjælp eller et lille kærligt spark i den rigtige retning kan du kontakte mig HER for en konsultation

 

AnnametteFuhrmannAf Annamette Fuhrmann

Jeg havde 10 par bukser liggende i mit skab. Pæne var de. Dyre var de. Godt sad de. Jeg behøvede ikke trække maven ind, før de skulle lukkes og jeg behøvede sådan set heller ikke bekymre om min røv nu så (for) stor ud.

Spol to år frem.

Jeg har stadig 10 par bukser liggende i mit skab. Pæne er de. Dyre er de. Men. Godt sidder de ikke og jeg skal trække maven ind om til rygsøjlen, hvis jeg bare så meget som tænker på at lyne dem 5 mm. Det er sådan set rimelig noller. Faktisk er det pisseirriterende.

Men det er ikke det eneste der er pisseirriterende ved ikke, som i: overhovedet ikke, at have trænet i to år. Faktisk er der så mange ting, at jeg ikke engang gider at nævne dem her. Du ville komme til at kede dig inden de 20 grunde var nævnt og i øvrigt kender du sikkert godt fornemmelsen. Med andre ord: lad mig ikke vade mere i det.

Det er ikke uvant for mig at træne med tunge vægte. Heller ikke at løbe. Eller træne på diverse fitnesshold. Jeg har ligesom bare glemt det. Imellem tiden har ikke glemt at drikke vin. Jeg har heller ikke glemt hvor alt det gode mad og snacks står i dagligvarebutikkerne. Faktisk kan jeg høre det kalder på mig, når jeg ankommer med en ellers standhaftig mine og resolut går forbi de hylder. ”Aaaaaaaaannaaaaameeeeeettøøøøøøøø, vi stååår heeerovre”, kalder det.

Og så er jeg faldt i. Igen og igen.

Men. Nu er det slut.

Jeg har set i øjnene at det sjovt nok IKKE falder af af sig selv, det fedt. Det skal smeltes væk og helst af en kombination af hård træning og hep undervejs.

Derfor meldte jeg mig for to uger siden til Challenge holdet.

Hermed uddrag fra min første uge.

Den allerførste træningsdag var sat til at vare tre timer. Vi skulle måles, vejes, konditestes og hives i dellerne med en fedttang. Av.
Jeg gruede lidt for, hvem mine holdkammerater ville være og jeg gruede ærlig talt en hele del over den såkaldte ”bip-test”, man skal igennem den første dag. En test, hvor man skal løbe og stoppe op. Løbe og stoppe op. Indtil man simpelthen er ved at hoste lungerne op.
Lige den dag havde jeg ok gode ben, og trods følelsen af at løbe rundt med et mellemstort barn på maven aka de ekstra 14 kg der er kommet på, så gik det faktisk bedre end forventet og jeg var ikke den sidste.

Så langt så godt.

Tre dage efter stod den på fællestræning og med selvtilliden i orden fra min allerførste træning, gik jeg til stålet fra starten. Jeg kender øvelserne. Har lavet dem mange gange før. Jeg havde bare lige glemt HVOR hårde de er. Én ting er at træne med vægte, en anden ting er træne med sin kropsvægt.

Jeg kunne simpelthen ikke tage én eneste armbøjning. Ingen. Nul. Nada. Godt. Så er der da noget at arbejde med. Resten af timen foregik i en form for tåge, hvor jeg delvis havde tunnelsyn delvist så meget sved i øjnene, at de ikke kunne åbnes. Heldigt nok. For så kunne jeg ikke se hvor åndsvag jeg så ud, når jeg gik i en slags skovskider krabbegang hen langs det meget lange spejl. Jeg ved stadig ikke hvad den øvelse hedder, men den satte sine spor dagen efter. Og dagen efter igen. Faktisk så meget, at jeg var nødt til at gå baglæns ned af trappen og meget gerne ville have brugt en rollator i et par dage. Av. Mine. Ben.

På Challenge holdet er der dog ikke tid til at hvile ret meget på laurbærene. Og de ømme ben, for to dage senere, modtog jeg beskeden fra en træner ved navn Kristian, at vi lige skulle varme lidt op på trappen. Ej. Helt. Ærligt.
Men jo. Det skulle vi. Afsted det gik. Eller afsted jeg vraltede. Det var ikke kønt. Men det gjorde godt. Virkelig godt. Virkelig virkelig godt. Og virkelig virkelig skønt at mærke kroppen igen.

En af de grunde til min krops muteren er selvfølgelig det oldgamle regnskab, der ikke balancerede. Der kom mere ind end benene kom ud og forbrændte noget af det. Men det er ikke den eneste grund. Min krop har i lang tid været stresset. Og når den er stresset, så holder den på alt hvad den kan holde på. Væske. Kager. Rødvin. Og alt det fedt den har. Det er den skide god til. INTET af det jeg puttede i kæften blev forbrændt og ved en måling på Tanita vægten, viste min forbrænding sig som en lillebitte streg. Nærmest usynlig streg.

Men no more piberi. Det er sådan set bare at gå i gang. Med at træne regelmæssigt og holde sig til kostplanen. Noget jeg har overordentligt svært ved. Man skal spise konstant og med mange grøntsager ligner man en omvandrende grøntafdeling, hvis man har en madpakke med.

Sidste træning på ugen er så fint tilrettelagt med en omgang løbetræning. På Djævleruten. For de uindviede kunne man måske tro, at det var en sød lille rute, men den passer overordentligt godt til sit navn. Den rimer også vildt godt på syretunge ben og selvom den kun er 5,5 km, så skal jeg da love for, at det føles som at få en velplaceret lussing på konditionstallet. Av.

Nu er det søndag aften. Benene er holdt op med at ryste og jeg kan allerede efter en uge mærke humøret på mine jeans er steget. De 10 par, der ligger og venter på at jeg kan lukke dem er optimistiske. ”Vi ved vi skal ud og feste sammen til sommer”, sagde de til mig for lidt siden. Og det skal vi bare. Feste og fejre.

Jeg kan mærke det her bliver godt. Ret godt. Og hårdt. Men godt. Meget godt.