Ja, jeg er en af dem; mor til 2 drenge, hvoraf den ene spiller fodbold 3 gange om ugen + kampe i weekenderne. Det i sig selv er super fint, og jeg nyder timerne på fodboldbanen – ok indrømmet, jeg nyder det mest når solen skinner!!!

Noget jeg ikke nyder helt så meget, er det cacaomælk- og frugt hysteri, som efterhånden har indfundet sig i mange af landets sportsforeninger. På min søns fodboldhold er det kun til kamp, at man som forælder skal skiftes til at have frugt og cacaomælk med, men hvem ønsker ikke at være en god forælder? Hvis cacaomælk er godt for restitutionen må det være godt alle de dage junior spiller bold, altså 3-4 x om ugen.

Ja, protein og lidt sukker er godt for restitutionen, men der findes både protein og sukker i helt alm mælk og en lang række andre fødevarer, som måske var bedre for vores små poder.

Et hurtigt regnestykke:

1 glas (2 dl.) cacaomælk 3 x om ugen = 600 ml. = i alt ca. 57 g sukker

Sundhedsstyrelsen anbefaler max 0,5 liter sodavand eller saftevand (eller CACAOMÆLK) pr. uge til børn ml. 7-15 år. = 50 g. sukker

Jeg syntes egentlig ikke, at jeg er super hysterisk i forhold til mine børn og mad – selv om mine børn sikkert vil mene noget andet – men der er da ingen grund til at fylde vores børn med så meget sukker, når vi ved, at sukker:

• Æder de vitaminer der er i deres krop
• Ikke indeholder næringsstoffer – som i SLET ingen
• Skaber inflammation i kroppen, hvilket på sigt kan føre til både overvægt og diverse livsstilssygdomme
• Omdannes til fedt, hvis det ikke forbrændes
• Gør blodsukkeret ustabilt, og dermed påvirker humør, indlæring og energiniveau

Vil du ha inspiration til, hvad du kan give dine børn efter sport, som gavner deres restitution, og uden at påvirke deres sundhed i negativ grad?

Power muffins

Lette og lækre proteinpandekager

anjanielsen.dk

anjanielsen.dk

Jeg var til en reception i fredags.

Hos en håndværker, så der var naturligvis mange mænd tilstede, inkl. dem med håndværkerrøv, store rødvinsmaver og habitjakker, som ikke kunne knappes. Heller ikke hvis de holdt vejret og trak maven helt ind.

 

Snakken faldt på træning og en af mine træningskunder, som blev drillet lidt med sin alt for store mave.

Min kommentar var; ”ja, men han gør i det mindste noget ved det, hvad gør I selv for jeres sundhed”

 

…….og her var det så, jeg vågnede efter en alt for lang arbejdsuge!!

 

Svaret fra en af mændene var nemlig:

”Hø hø, jeg har været gift med den samme kvinde i 20 år, så jeg behøver skam ikke gøre noget ved den her” (mens han selvtilfreds klappede sig på sin 15 kg. kompakte overvægt midt på maven)

 

Okay, så man behøver altså ikke gøre noget ud af sig selv, når man har haft den samme partner i mange år? Hvad dælen er det for en mangel på respekt for sig selv og sin nærmeste.

Er det virkelig ok at lade stå til med både udseende og helbred, bare fordi du er godt gift?

Jeg mener ikke, at alle skal ligne fitness modeller, og jeg er helt klart tilhænger af indre værdier og ”jeg elsker dig præcis som du er” men come-on, det handler da lige så meget om personlig hygiejne, selvrespekt og respekt for sin partner. Hvorfor er det, at mange først gør noget ud af deres krop når de skal skilles, og så snart de har en fast partner, er det lige meget, om de lader kroppen gå i forfald?

 

For mig handler sundhed om respekt for mig selv. Jeg skal kunne lide at se mig selv i spejlet og den kropsfornemmelse det giver at være i god form, men det handler da også om, at jeg gerne vil være attraktiv overfor min partner.

 

Så min sidste kommentar til manden med de 15 kg. siddende på maven var naturligvis: ”jamen så håber jeg da vi ses til lidt træning, hvis du engang skal skilles……”

 

Squat er en fantastisk basis øvelse, som bør indgå i ethvert bentræningsprogram. Dog kan det for nogle være svært at udføre en korrekt squat uden at løfte hælene, da de både mangler bevægelighed, teknik og ikke får placeret tyngdepunktet korrekt.

For disse kan en hæl support være løsningen til at udføre øvelsen mere korrekt, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, med mindre man kan udføre begge udgaver med korrekt teknik.

 

Basis for alle øvelser er, at de skal udføres med korrekt teknik. Først når du kan udføre en korrekt squat, bør du eksperimentere med tungere vægt.

 

Såfremt du kan udføre en squat med godt teknik, vil der være fordele ved at udføre øvelsen med løftede hæle. Nedenfor får du fordele og ulemper ved at udføre squat med support under hælene.

 

Ulemper

 

Når du udfører en squat med løftede hæle vil du ikke aktivere helt så mange muskelfibre i Gluteus, haser og rygstrækker som når du har hælene i gulvet. Årsagen er, at din bevægelighed i knæleddet er mindre med hælene i gulvet, og derigennem også din aktivering af quadriceps.

 

En øget bevægelighed i knæleddet giver også en øget belastning på dit knæled, quadricepssenen og din patellasene, hvilket kan føre til overbelastningsskader.

 

Når du aktiverer flere muskelgrupper, vil du også kunne løfte tungere vægt. En squat med hæl support vil primært aktivere dine quadriceps og dermed har du ikke basis for at løfte helt så tungt.

 

Fordele

 

Med support under dine hæle vil du kunne komme længere ned i din squat.. Dine ankler og knæ vil få en øget bevægelighed, og du kan derfor gå længere ned end normalt.

 

Da knæene kan komme længere ud over tæerne (øget bevægelighed) i denne variation, vil du også kunne komme længere ned i øvelsen og dermed aktivere vastus medialis mere intensivt.

Musklen vastus medialis er særlig vigtig for din knæstabilitet og øvelsen vil derfor medvirke til at optimere dette.

 

En squat med løftede hæle tillader dig at holde kroppen mere ret under øvelsen. Dette gør, at din belastning af lænden vil være mindre.

Ingredienser:

4 gulerødder

1 æble

1 rødbede

1 cm. Ingefær

½ citron

1 tsk. sund olie

isterninger

Antal personer:

1-2

Tilberedningstid:

5 min.

Fremgangsmåde:

Grøntsager og frugter køres gennem en juice maskine. Tilsæt isterninger og nyd

Ingredienser:

1 æble

¼ ananas

¼ broccoli

1 stor håndfuld spinat

(frisk eller frossen – hvis frossen skal det i blenderen og ikke juices)

2 cm. Ingefær

1 tsk. sund olie

isterninger

Antal personer:

1-2

Tilberedningstid:

5 min.

Fremgangsmåde:

Grøntsager og frugter køres gennem en juice maskine. Tilsæt isterninger og nyd

Ingredienser:

1 citron

10 g. frisk ingefær

2 æbler

1 hoved broccoli

1 fennikel
Isterninger

Antal personer:

1-2

Tilberedningstid:

5 min.

Fremgangsmåde:

Grøntsager og frugter køres gennem juice maskinen. Tilsæt isterninger og nyd

Ingredienser:

2 grønne æbler
2 stilke selleri
1/3 økologisk citron med skræl
½ squash
½ agurk
1 broccoli stok
Isterninger

Antal personer:

1-2

Tilberedningstid:

5 min.

Fremgangsmåde:

Grøntsager og frugter køres gennem juice maskinen. Tilsæt isterninger og nyd

Ingredienser:

30 g. proteinpulver med vanille

1 håndfuld frose jordbær

 

300 ml. vand eller mælk

1 håndfuld isterninger

Antal personer:

1

Tilberedningstid:

2 min.

Fremgangsmåde:

Blend alle ingredienserne i ca. 1 min.

Denne proteindrik mætter som et stort måltid og smager som en dessert. Er super sund og hurtig at lave

Ingredienser:

30 g. proteinpulver med vanille

1 håndfuld frose jordbær

1 banan

1 håndfuld spinat

400 ml. Hjemmelavet mandelmælk

1 tsk. vanille pulver (NB: ikke sukker)

1 tsk. god olie

Antal personer:

1

Tilberedningstid:

3 min.

Fremgangsmåde:

Blend alle ingredienserne i ca. 1 min.

Ingefær og citron er godt for din fordøjelse og dit immunforsvar. Drik et glas citron/ingefær vand eller te hver morgen og du vil hurtigt kunne mærke det på din fordøjelse.

Ingredienser:

1 liter vand

1 skrællet citron (økologisk)

1-2 cm. skrællet ingefær

Antal personer:

4

Tilberedningstid:

10 min.

Fremgangsmåde:

Kør alle ingredienser igennem en blender og hæld det på flaske – stilles i køleskabet.

NB: kan også laves på kogt vand og drikkes som te